Se videointerview med Stressforsker fra CBS Pernille Steen Pedersen:
Ifølge OECD har Danmark en af verdens bedste ”Work-life-balances”, men noget tyder på, at der de sidste par år er sket et skift. Tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred viser, at 16 pct. af danskerne oplever at være stressede ofte eller hele tiden. Vores arbejdsmarked er blevet ”up tempo” grundet effektiviseringer og besparelser uden tilsvarende nedjustering af kvalitetskravene. Dette kan også mærkes ude på de kommunale musikskoler. Flere musikskoleledere, TR og AMR oplever en stigning i antallet af stressramte.
Fagbladet MUSIKSKOLEN vil i den kommende tid undersøge, hvad stress er, hvilke stressfaktorer der opleves på musikskolerne og hvordan arbejdsrelateret stress kan behandles og forebygges. Vi vil søge hjælp til at forstå problemstillingerne hos forskere og eksperter. Samtidig vil vi rådføre os med hverdagens eksperter, nemlig lærere, ledere, AMR, og TR, så emnet afspejler musikskolernes virkelighed, og dermed bliver relevant for dig som læser. I denne artikel vil vi zoome ind på arbejdsrelateret stress og se på, hvad begrebet dækker over. Vi vil også undersøge problemets omfang og se på, hvordan vores folkevalgte politikere takler denne samfundsmæssige udfordring.
Stress er hverken en sygdom eller en diagnose. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) beskriver stressreaktionen som kroppens alarmberedskab. Alarmen sætter i gang, når vi kommer i en udfordrende situation. Det kan for eksempel være, at du bliver kaldt ind til din leder, fordi utilfredse elever og forældre har klaget, eller det kan skyldes en kollega eller elev, der gør noget uventet i en arbejdssituation. Det kan fx også være, at du har fået en opgave, du ikke føler dig klædt på til at løse. Du mærker stressreaktionen, ved at dit hjerte slår hurtigere. Du begynder måske at svede og bliver fokuseret på den udfordring, du står overfor. Stresstilstanden er dog helt normal. Den skærper dine sanser, og sætter dig i stand til at handle hurtigt.
Kortvarig stress, eller positiv stress, er en naturlig reaktion, der gør dig i stand til at klare udfordringer og præstere bedre. Langvarig stress, eller negativ stress, kan på langt sigt udvikle sig til alvorlige lidelser med store omkostninger for den enkelte og for samfundet. Den langvarige stresstilstand opstår, når de situationer, der stresser dig, ikke forsvinder eller bliver håndteret. Når kroppen ikke får lov til at slappe af, bliver stresstilstanden skadelig. Længerevarende eller gentagne stressperioder kan ifølge NFA med tiden blive årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.
Peter Lund Madsen, Foto Leif Wivelsted
Danskerne anser stress for at være den største udfordring på arbejdsmarkedet, jf. analyse fra Ugebrevet A4 i 2017. Ifølge undersøgelser ved Videncenter for Arbejdsmiljø angiver 95% af de stressramte, at deres stress er helt eller delvist arbejdsrelateret. 55% angiver, at stresstilstanden udelukkende er arbejdsrelateret. Men hvad er arbejdsrelateret stress egentlig? Hvis vi ser på vores jobs generelt, har de ændret sig radikalt. Før i tiden var det hovedsagelig kroppens muskler og knogler, der blev nedslidt. I dag er det vores hjerner, der slides allermest på jobbet. ”Hjernen arbejder konstant i vores vågne timer”, fortæller hjerneforsker Peter Lund Madsen i programmet Hjernekassen på P1. ”Det er der i sig selv ikke noget problem i, men lige som muskler og knogler slides ved de samme monotone bevægelser, nedslides vores hjerner også”, fortæller han. Han beskriver, at der er evidens for, at det er de samme områder i hjernen, der udtrættes, når vi er på arbejde.
Du har sikkert selv oplevet det, når du har haft ”mange bolde i luften”. Du bliver mentalt træt, men kan samtidig have svært ved at slappe af eller falde i søvn pga. ukontrolleret tankemylder. Dette er et tegn på, at du befinder dig i en stresstilstand. Peter Lund Madsen fortæller videre, at hjernen under vedvarende belastning har brug for pauser, hvor den tænker på andre ting. Den trætte hjerne har tendens til at miste socialt overskud og træffe dårligere beslutninger, fordi følelserne får lov til at bestemme. ”Angst og bekymring er menneskehjernens fremherskende følelser, når den er stresset”, siger han, og fortæller, at vores hjerne er konstrueret til at lede efter og prøve på at forudse problemer, så vi kan imødegå dem. Faremomentet i dag ligger bla. i, at arbejdet kan foregå alle steder fra, døgnet rundt, digitalt og online. Derfor er det afgørende, at du indimellem slipper dit fokus og sidder og stener, går en tur eller træner i motionscenter. Her kan du give slip på dit arbejdsfokus og lade hjernen gå i tomgang.
Pernille Steen Pedersen er stressforsker ved institut for ledelse, filosofi og politik på Copenhagen Business School (CBS). Hun kan konstatere, at der er sket en stigning i stressrelaterede sygemeldinger. I sin forskning har hun set nærmere på sammenhængen mellem stress og sygemeldinger. Hun mener, at forklaringen skal findes i, at vi går på arbejde på helt nye måder. ”At gå på kompromis med sin faglighed er en af de største stressbelastninger i det moderne arbejdsliv”, fastslår hun. Hun beskriver i sin bog Slip stress ud af skammekrogen, at vi går på arbejde med vores identitet. ”Når vi går på arbejde med vores liv og sjæl, bliver vi sårbare over for forandringer, der kræver, at vi skal gå på kompromis med vores egne faglige forventninger”, siger hun. For musikskolelæreren kan det fx handle om, at der ikke er tid nok til at forberede musikundervisningen så grundigt, som man som professionel musikpædagog skønner nødvendigt. For musikskolelederen kan det handle om, at mange hiver i en samtidig, og der derfor ikke er tid nok til planlægning og administration. Det resulterer i utilfredshed og brandslukning.
Pernille Steen Pedersen undersøger i sin forskning, hvad det er, der udløser stresssygemeldinger. Hun har interviewet stressramte ledere og medarbejdere, og problemstillingen er den samme. Det handler om de moralske konflikter, den enkelte oplever i situationer, hvor man tvinges til at gå på kompromis med egne faglige standarder. Det slider på samvittigheden og udløser en følelse af skyld og skam. Dette forstærker eller udløser stress og resulterer i en angst for at blive afsløret som talentløs. Det kan også blokere for oplevelsen af andres anerkendelse, hvilket låser den stressramte fast i en negativ spiral. ”Det er afstanden mellem, hvor vi ønsker at være, og der, hvor det er muligt for os at nå hen, der udløser følelsen af skyld og skam”, siger hun.
Pernille Steen Pedersen peger i sin forskning på, at skyld og skam gør os syge. ”Det der bringer disse mekanismer i spil, er behovet for anerkendelse og tilhørsforholdet til arbejdspladsen”, forklarer hun. Til spørgsmålet om, hvordan stressramte gerne vil have hjælp og støtte, er svaret; ”Man er typisk ikke selv klar over, hvilken hjælp man har brug for”. Pernille Steen Pedersen mener, at vi skal tale åbent om de ting, der giver os skyld eller skamfølelse. Vi skal blive bedre til ikke kun at rose det perfekte, når vi reelt ikke får mulighed for at levere det perfekte. ”Følelsen af utilstrækkelighed kan der arbejdes med, hvis man stiller sin tvivl til rådighed og tør begå fejl”, siger hun og fortsætter, ”Det handler om at øve sig og enhver der spiller et instrument ved hvor lang det tager”.
Når man som fagprofessionel og ansvarligt menneske ikke ser sig i stand til at sige ”pyt”, opstår der en følelse af mindreværd, når arbejdsopgaven ikke løses tilfredsstillende. Mindreværdsfølelsen forstyrrer vores dømmekraft og skader vores faglige selvtillid. Når vi ikke kan leve op til egne og andres forventninger, udløses følelsen af skam. ”Skam kommer oprindelig af ordet skem, som betyder skærm. Helt konkret skærmer eller skjuler vi vores mindreværdstanker og følelser for andre”, fortæller Pernille Steen Pedersen. I sin forskning kan hun konstatere, at det gør os syge, når vi skal bære rundt på skyld og skam helt alene. ”Vi skal væk fra perfekthedskulturen med ”månedens medarbejder” og i stedet være mere åbne om vores individuelle udfordringer og behov”, siger hun. ”Vi skal hylde evnen til at bede om hjælp og stille spørgsmål, når vi er usikre, og stræbe efter en arbejdskultur, hvor der er plads til at begå fejl uden frygt, angst og mindreværdsfølelse.”
”Jeg har været ude på arbejdspladser, hvor man har sløjfet ordet ”stress” og i stedet kaldt det ”travlhed”. Det løser ikke noget, tværtimod”, fastslår Pernille Steen Pedersen. Hun appellerer til, at vi skal tage problemet mere alvorligt. ”Vi skal se på, hvad stress gør ved relationerne på arbejdspladsen”, siger hun. Hendes forskning viser, at det, der kan hjælpe én, sjældent hjælper en anden. ”Der skal skabes mere fælles viden om stresshåndtering, hvor forskning og praksis spiller tæt sammen”, siger hun. Pernille Steen Pedersen sætter i sin forskning fokus på, at der skal arbejdes mere relationelt i forhold til stresshåndtering ude på arbejdspladserne. ”Det er fint med et individuelt beredskab til akuthåndteringen af stressramte, men det kan ikke stå alene, hvis vi ønsker at forebygge sygemeldinger foranlediget af stress”, siger hun.
Regeringen har nedsat et nationalt stresspanel på tværs af flere ministerier, som skal knække den stadigt sigende stresskurve i Danmark. Det er en stor opgave, som panelet skal klare ved fire temamøder. Herefter fremlægger panelet 12 indsatser inden for stresshåndtering, forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen. Samtidig har Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg netop præsenteret 18 nye anbefalinger, som behandles i Folketinget. Formålet er at forbedre arbejdsmiljøindsatsen, som man i 2017 erkendte, havde slået fejl. Det står særligt slemt til med det psykiske arbejdsmiljø, hvor der ifølge NFA siden 2012 er 17 procent flere beskæftigede, der overbelastes psykisk. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at vi får mere viden om arbejdsmiljøhåndtering ud på arbejdspladserne og styrker de forebyggende indsatser ift. det psykiske arbejdsmiljø. De nævner desværre ingen konkrete tiltag i forhold til arbejdsrelateret stress. Flere forskere peger på, at formidlingen af viden er afgørende, men at indsatsen skal sættes i system gennem lovpligtig videreuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress hos både personaleansvarlige, AMR og ledere. Forskere peger også på, at det er et alvorligt problem, at anbefalingerne er valgfri. Regeringen har ikke afsat midler til implementering af de nye initiativer.
Flere Christiansborgpolitikere har slået til lyd for, at der må gøres noget ved stressproblemet. Der er dog ikke udsigt til konkrete lovmæssige indsatser mod arbejdsrelateret stress. Det er ret overraskende, problemets omfang taget i betragtning. Måske skyldes dette, at stress i virkeligheden er konsekvensen af den måde vores arbejdsmarked har udviklet sig på. Konstante effektiviseringer og omstruktureringer samt udflydende grænser mellem arbejdstid og fritid presser os. Resultatet er, at vi kontinuerligt presses til at yde maksimalt uden tid til den nødvendige refleksion og restituering. Hvis stress rent faktisk er konsekvensen af denne udvikling, skal vi i virkeligheden gentænke de måder, vi organiserer arbejdet på – med afsæt i arbejdets og fritidens betydning for vores mentale trivsel.
I den næste artikel om stress, ”Vi bliver stressede, når arbejdet ikke giver mening”, skal vi se nærmere på, hvordan kommuner og musikskoler håndterer stressproblemet. Vi skal høre om status, behandling og forebyggelse fra musikskoleleder på Hillerød Musikskole Jesper Gude, arbejdsmiljørepræsentant Thomas Jensen fra Odense Musikskole, musikskolelærer Marie Hansen fra Rudersdal og Høje-Taastrup Musikskole og tillidsrepræsentant Christa Danielsen fra Svendborg Musikskole.
Har du som musikskoleansat selv været ramt af arbejdsrelateret stress, eller har du gode bud på, hvordan vi kan løse stressproblemet på musikskolerne, så skriv til os.
Att: Medieredaktør, David Efraim Poulsen, david@dmpf.dk
Læs også "Vi bliver stressede når arbejdet ikke giver mening"