Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Temadag om stress resulterede i anbefalinger

Forfatter: regionsreporter Jonas Viggo Pedersen
Af regionsreporter Jonas Viggo Pedersen

Arbejdsmiljøet på musikskolerne er ligesom på resten af kommunens institutioner i fokus i form af trivselsmålinger. Derfor er stresshåndtering og forebyggelse af stress også noget, man skal tænke ind i dagligdagen ude på musikskolerne. 

"kun én ud af de 10 repræsenterede musikskoler på temadagen havde en selvstændigt udformet stresspolitik"

I DMpF vil vi gerne være med i det gode arbejde der gøres for at afhjælpe stress på de danske arbejdspladser. Derfor samledes LU og tillidsrepræsentantudvalget (TRU) til en fælles temadag om stress og det psykiske arbejdsmiljø på musikskolerne. Fokus for temadagen var håndtering og forebyggelse af stress.  

Hør anbefalingerne fra DMpF's Lærerudvalg og TR-udvalg her:

 

 

Spændende stressoplæg

Musikskolelærer Nana Ellebæk Bjerg, der selv har haft stressproblematikken helt inde på livet, gennemgik den generelle, kliniske viden om stress, og præsenterede denne praktiske definition:  

undefined

Se Nanna Ellebæk Bjergs stressoplæg her:

 

 

Kommunal stresspolitik skal tilpasses musikskolen

Dernæst handlede det om kommunale stresspolitikker. Det viste sig ikke overraskende, at det ofte opleves som meget svært at finde frem til kommunernes stresspolitikker. Under drøftelserne blev det ligeledes afdækket, at kun én ud af de 10 repræsenterede musikskoler på temadagen havde en selvstændigt udformet stresspolitik. LU og TRU mener, at det er oplagt, at de kommunale stresspolitikker kan danne udgangspunkt for en lokal stresspolitik på musikskolen, men at de ikke kan overføres direkte. Kommunale stresspolitikker bærer ofte præg af at være overordnede og mere i retning af hensigtserklæringer. Skal en stresspolitik lokalt på musikskolen have en god effekt, skal den være brugbar i praksis og bør derfor være konkret og meningsgivende for hele organisationen fra medarbejdere over administration og til ledelse.

Blandt de faktorer, som ofte stresser, er uklare forventninger til vores produkt, musikundervisning. Hvordan forholder ledere og lærere sig til kvaliteten i musikskoleproduktet i relation til den tid, der afsættes til de forskellige opgaver eksempelvis øvning, forberedelse og kommunikation. Forventningerne omkring arbejdstid og ydelseskvalitet bør især afklares, hvis der fx kommer nye opgaver til eller i forbindelse med nedvarsling. Hvordan man i praksis justerer kvaliteten, ud fra et ledelsesmæssigt ønske eller et vilkår, kræver for det første at kvaliteten i produktet defineres. Dernæst at leder og medarbejder sammen afklarer mulige løsninger gerne i forbindelse med en OOS-samtale eller en OOS-opfølgningssamtale.

undefined

I mindre grupper på tværs af udvalgene drøftede vi følgende fem spørgsmål:

Hvad stresser på musikskolerne?

Uklare forventninger, bl.a. om kvalitetsniveau og mål for arbejdet

For mange opgaver på for kort tid

Manglende overblik og ansvarlighed hos ledelserne fx ift. aftaler, overenskomster mv

Konflikter med ledelsen

Manglende klarhed over arbejdsopgaver

Uigennemsigtighed i opgaveporteføljen i relation til arbejdstiden

Decentralt arbejde med flere skiftende arbejdssteder

Deltidsansættelser i flere ansættelsesforhold 

Projektansættelser

Hvorfor er det relevant at have en stresspolitik på musikskolen?

Den kommunale stresspolitik passer sjældent til hverdagen i musikskolebranchen. Derfor er det vigtigt at have en tilpasset stresspolitik på den enkelte musikskole.

Opmærksomhed, konkretisering, forebyggelse. Det er i sig selv forebyggende at have politikken – og det kan være med til at professionalisere musikskolerne som arbejdspladser

Aftabuisering af stress.

Medvirken til at hele arbejdspladsen kan tage hånd om ramte medarbejderes situation

De personlige omkostninger ved at blive ramt og ved at komme op igen er meget store. Derfor er en levende stresspolitik også en økonomisk fordel.

Stresspolitikken kan også inddæmme de omkostninger, der er for kollegerne til den stressramte ifm. vikardækning mv.

Stresspolitikken kan indramme og brolægge tilgangen til de svære samtaler kollegerne imellem. Kan man rumme at få SMS’er fra alle kollegerne? Kan man rumme tavshed? En retningslinje for, hvordan det afklares individuelt, kan fjerne bekymringer om det.

Hvilken type forebyggelse af stress er der behov for på din musikskole?

Mere forudsigelighed. Flere aftalte retningslinjer omkring forebyggelse og behandling af stress via MED-udvalg. Fokus på implementering og virkning.

Mere kollegial trivsel. På den decentrale musikskole har man alt for få kolleger. Social interaktion mellem kollegerne er i høj kurs.

Højere gensidig tillid.

Mere anerkendelse.

Øget tryghed i ansættelsen.

Psykisk og fysisk arbejdsmiljø er stærke faktorer i stress – APV bør tages alvorligt af både ledere og medarbejdere.

Hvilke behandlingsmuligheder bør stressramte tilbydes af deres arbejdsgiver-musikskole/ -kommune?

Tid, ro og hjælp til at opsøge fornuftig behandling, opmærksom omkring tilbagevending på arbejdspladsen, fælles håndtering. 

Det er af største vigtighed, at det er synligt og nemt at gå til, når man har brug for det

Opmærksomhed på det hele menneske: stress kan også udløses af private forhold – det gør det ikke mindre til arbejdspladsens opgave at forholde sig til det.

Hvordan kan en stresspolitik bruges aktivt i musikskolehverdagen?

En politik, der er velkendt på arbejdspladsen, kan være med til at sikre, at stressproblemer tages i opløbet og behandles seriøst i fællesskab.

Det er godt, at alle kender signalerne på stress.

Med stresspolitikken i hånden kan årets gang planlægges mere jævnt.

Kan DMpF hjælpe? Du kan fx finde viden og hjælp til at udvikle en stresspolitik ved at læse artikler om stress på MUSIKSKOLEN.DMPF.dk under arbejdsmiljø.

undefined

Bisidder skaber overblik for den stressramte

Mads Bo Falk, TR på Aarhus Musikskole, fortalte dernæst om TR’s rolle som bisidder ved stress-samtaler. ”Det er i første omgang AMR, der bør sidde med ved disse samtaler med lederen”, mener han. Psykisk arbejdsmiljø er et område der dækkes af både AMR og TR. ”Det er ikke altid nemt at afgrænse stressproblematikken til arbejdspladsen, og så kan det være en rigtig god idé at have sin TR med som bisidder til samtaler om stresshåndtering”. 

Mads Bo Falk oplever at stressramte kolleger oplever en voldsom utryghed i ansættelsen i forbindelse med stressforløbet – der kan TR være til stor hjælp!
Og den stressramte kan nemt miste overblikket – også der kan TR være til stor hjælp som bisidder. TR kan i situationen være med til at sikre, at alt det forberedte kommer på bordet under samtalen – og sikre, at den stressramte opnår en dækkende forståelse af de ting, lederen siger under samtalen. Der er brug for, at alle medarbejdere ved, at det er en mulighed at tage TR med som bisidder. Derfor opfordrer Mads Bo Falk til at det skal italesættes, FØR den enkelte kollega rammes af stress. 

Det kan endda være med til at virke forebyggende. 

undefined

Læs ogå:

Stress rammer over hele skalaen

Musikersundhed 2.0

Læs mere om arbejdsmiljø her

https://www.facebook.com/dmpf.dk/