Hvad er en pause?
En pause i arbejdstiden skal forstås som et tidsrum, hvor man kan tilgodese rekreative formål som spisning, toiletbesøg osv., og som ikke er belagt med arbejdsopgaver i forbindelse med ansættelsen. Det, at man skal stå til rådighed for arbejdspladsen, forstås sådan, at man kan blive bedt om at afbryde sin pause, hvis der skulle opstå behov derfor. På musikskoleområdet må det antages meget sjældent at blive aktuelt, men det indebærer, at man ikke kan forlade arbejdspladsen.
Små tidsrum mellem eleverne (typisk 5-10 min., hvor den ene elev kan pakke sammen og forlade undervisningslokalet og den næste pakke ud), transporttid mellem lokaler eller arbejdssteder o. lign. er altså ikke pauser, men arbejdstid.
Hvad har man krav på?
Arbejdstidsaftalens beskrivelse af pauser under ½ time siger ikke noget om, hvor mange eller hvor lange pauser, man har behov for på en arbejdsdag. Det skal altså ikke forstås sådan, at man har krav på 29 min. pause pr. dag, eller at man kun kan få op til 29 min. pause pr. dag; der kan være særligt lange arbejdsdage, typisk dage med undervisning, forberedelse eller andet arbejde fra morgenstunden, undervisning om eftermiddagen, koncert eller anden særlig aktivitet om aftenen eller sen undervisning, hvor der er behov for pauser til to hovedmåltider og hvad der ellers skal til for, at man klarer arbejdsdagen: toiletbesøg, kaffepause, mulighed for indtagelse af små mellemmåltider osv.
Der kan også være ganske korte arbejdsdage, f.eks. en dag, som kun indeholder et lærermøde kl. 9-12, hvor der ikke er behov for en egentlig pause.
Der skal med andre ord tages stilling til, hvad der er nødvendigt af rekreation hen over dagen for, at medarbejderen fungere hele arbejdsdagen igennem og de generelle krav til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen overholdes.
Hvem lægger pauserne?
Som udgangspunkt er det lederen, som tilrettelægger arbejdstiden og dermed også pauserne, men som på andre punkter vedr. tilrettelæggelse af arbejdstiden kan der også her aftales fleksibilitet mellem leder og lærer. Eksempelvis kan lederen lægge en ramme for, hvor megen pause læreren selv kan placere i løbet af en given arbejdsdag. Fleksibiliteten er dog, som ved al anden planlægning og opgørelse af arbejdstid, betinget af enighed mellem leder og lærer; hvis den ene af parterne ønsker det, fastlægges arbejdstiden – og pauserne – af lederen.
Arbejdsdagen skal så vidt muligt holdes samlet
En pause alene er ikke anledning til at bryde tjenesten. Hvis arbejdsdagen skal brydes, skal der være vægtige grunde hertil, og det skal ikke være muligt at udfylde tiden således, at arbejdsdagen holdes samlet. Det vil være yderst sjældent, at en sådan situation opstår. ■
Se arbejdstidsaftalen her