I artikelserien Musikskole i en coronatid fortæller vi i fagbladet MUSIKSKOLEN de personlige historier om, hvordan musikskolelærere og -ledere oplever og takler situationen, som alle musikskoler står i. Her deler musikskoleleder ved Nordfyns Musikskole, Lars K. Mortensen søndag den 12. april, sine oplevelse og løsninger.
Lars K. Mortensen
Statsministerens nedlukning af det danske samfund onsdag aften kom ikke bag på musikskoleleder Lars K. Mortensen og ledergruppen på skole-og dagtilbudsområdet i Nordfyns kommune. Samme onsdag havde de nemlig drøftet udviklingen, som kun bar i én retning: Prøv i videst muligt omfang at reducere smittespredningen! Det gav en noget hektisk eftermiddag, for ledergruppen og forvaltningen var af den holdning, at der skulle handles nu. På Nordfyns Musikskole så man først på muligheden for at gennemføre al betalt soloundervisning, men lukke ned for al anden undervisning og sammenspil med virkning fra om torsdagen. Da musikskolen har soloundervisning på flere folkeskoler på Nordfyn, ville transport mellem skolerne imidlertid udgøre en smitterisiko. Derfor var Lars’ anbefaling til sin kommunale chef at lukke alt ned. Det gav noget overarbejde på kontoret den aften. ”Med tilkøb af nogle pizzaer arbejdede sekretær, AMR og jeg igennem, til de sidste informationer og breve var skrevet. På vej hjem kunne jeg så høre i radioen, at statsministeren have lukket landet fra mandagen efter. Således var Nordfyn foran!”, fortæller musikskolelederen.
Allerede samme onsdag aften var jeg i dialog med samtlige lærere om situationen.
Alle lærer kastede sig ud i opgaven med at etablere kontakt til deres elever. Ledelsen var i telefonisk kontakt med alt personale, og ret hurtigt blev Skype-møder en del af dagligdagen. Der var også en yderst tæt kontakt til MED-udvalget og pædagogisk udvalg. Desuden skrev jeg en del orienteringsbreve til alle på musikskolen. Det seneste - nr. 8 - er netop kommet ud!
Fra 1. april har der været online-undervisning som erstatning for den normale betalte soloundervisning. I perioden fra lukningen og til 1. april, har alle lærere eksperimenteret på bedste innovative vis med fjernundervisning i en eller anden form. Der har ikke fra ledelsens side været stillet krav om hvordan og hvornår, men at der skulle være kontakt. Men hold da op en kreativitet!
Musikskolen som organisation kommer virkelig på prøve i denne tid. Det er nu, der kan opstå kamp om rettigheder og arbejdstid mv. Meldingen herfra kan lyde flot, men organisationer, som bygger på tillid til hinanden, kan også stå gennem kriser som denne. Alle lærere har på forbilledlig vis gjort deres yderste for at udtænke kreative løsninger. Løsninger som vil være gode og funktionelle for den enkelte underviser, men man har også forsøgt at skabe forskellige løsninger for de enkelte elever. Alle medarbejdere har haft ledelsens opbakning til opgaveløsningen. Det kan jeg trygt sige, for ingen er mere ildsjæle end musikskolelærere, der brænder for deres elever. Der har været enkelte elever og forældre, som har takket nej til vores tilbud om onlineundervisning. Desuden har der været enkelte familier, hvortil det har været svært at få kontakt. Der kunne nævnes flere sjove og positive historier, men lad mig nævne en enkelt. En af vores messinglærere, Anne Lene Hagedorn Christensen, kørte i uge to rundt til alle sine elever med en hilsen – i form af en pose med blandt andet ventilolie – og hængte på dørhåndtaget. Mødet og samtalen med elever og forældre – på afstand – gav fra første færd en fællesskabsfølelse af, at det her står vi sammen om. Her op til påske modtog Anne Lene en pakke med en gave, en flot tegning og et rørende brev fra en af de små elever. Musikskolelæreren betyder noget!
Ledelse på en musikskole er på mange måde fjernledelse, da man som leder ikke nødvendigvis møder alle medarbejdere i løbet af en uge. I disse coronatider har fjernledelse fået en ny dimension. Kommunikationen bliver skarpere og mere præcis, fordi du som leder ikke har mulighed for at være tæt på medarbejderne. Ledelse i denne tid kræver, derfor at alle i organisationen kender hinanden. Lederen har ikke samme mulighed for at opfange signaler, stemninger og kropssprogets tale på samme måde, som når vi er en del af hinandens fælles hverdag.
På trods af, at det er svært at omlægge undervisning til fjernundervisning over nettet, så har det overrasket mig, hvor problemfri hele omstillingen har været. Var fjernundervisningen noget, som skulle implementeres, og vi vidste det for et år siden, så var der afsat timer, udviklingspenge og konsulenter på for at komme sikkert i mål. Nu sker det helt af sig selv – af nødvendighedens onde.
Modsat så har musikskolelærere som arbejdsgruppe en høj grad af passion for jobbet, eleverne og kollegaerne, og en coronakrise er noget, vi står sammen om. For hvad er en verden uden musik!
Samfundsmæssige systemer, kommunale forordninger og manualer - systemer for systemernes skyld - kan til tider være vanskelige at agere i som musikskoleleder, men corona-virusset har vist, at verdensordenen pludselig var en anden, og det kaldte på nogle Her-Og-Nu-ændringer i vores måde at være sammen på. Det behøver ikke nødvendigvis at tage så lang tid, før nye ideer kan implementeres. Ofte viser det sig, når vi sætter mennesket frit, så sker der noget. Det viser sig i hele menneskelivet. En del af denne frisætning er selvfølgelig også arbejdslivet. Det gode arbejdsmiljø er at lade mennesker arbejde frit og lade engagementet flyde. Det kræver rammer og tillid til hinanden i hele organisationen. Brokkerøvenes tid er forbi! Det er måske en naiv tilgang til verden – men håbet kan ingen tage fra mig!
Det har været en fornøjelse at samarbejde med alle på musikskolen og altid møde velvillighed og problemløsende adfærd. Jeg er stolt af at være leder for sådan en flok engagerede musikskolelærere.
På mange måder fungerer undervisningen som normalt
Bekymringerne meldte sig hurtigt
Ingen står tilbage på perronen og ser på
Klar til "hjemmearbejdsuge" fra min stue
Jeg holder absolut ikke coronaferie!
Området kan give sig selv et stort klap på skulderen
