I artikelserien Musikskole i en coronatid fortæller vi i fagbladet MUSIKSKOLEN de personlige historier om, hvordan musikskolelærere og -ledere oplever og takler situationen med hjemmearbejde, som alle musikskoler står i. Mandag den 6. april delte musikskoleleder Morten Andersen fra Middelfart Musikskole sine oplevelser under coronakrisen.
Morten Andersen
Jeg tænkte, at regeringens resolutte måde at handle på understregede en alvor, som var helt uhørt. Derpå fulgte en masse praktik og lange arbejdsdage for at holde skolen ”åben” og i gang i en tid, hvor landet var ”lukket ned”. Jeg følte mig godt klædt på og godt bakket op af forvaltningen i Middelfart. Blandt andet var der en stor anerkendelse af, at man ikke kunne ensrette løsninger med hensyn til den alternative undervisning, men at man måtte løse opgaven på bedste vis ud fra de forudsætninger, den enkelte lærer havde. Nogle måtte passe egne børn, nogle bor i små lejligheder, hvor det ikke er muligt at spille på ens instrument i timevis pga. naboer, eller andet. Det var en stor tryghed med den opbakning i den tidlige fase.
Primært på mail og telefon men også onlinemøder.
Det er klart at lærerne har måttet modtage væsentligt flere ting at forholde sig til. Både i form af info videresendt fra forvaltning og informationer fra ”kontoret”. Jeg har kørt en meget gennemsigtig stil og informeret om både forældrehenvendelser og fokuspunkter fra forvaltning og politikere og hvad der var på dagsordenen på de online-møder, jeg selv deltog i. Jeg tror, det styrker sammenhængskraft og motivation, når man ved, at alle, både de nærmeste kolleger og medarbejdere på andre pladser i kommunen gør, hvad de kan for at opretholde de funktioner, de hver især har.
Ved anden ”hjemsendelsesperiode” lavede souschef Jonas Kongsted Frederiksen og jeg en rundringning til alle for at høre, om der var noget konkret, den enkelte havde brug for for at kunne opretholde en god undervisning. Nu afholder vi også online-møder.
Lærerne har kontakten med familierne og følger op på den kontakt ugentligt og for flere af lærernes vedkommende også flere gange om ugen. Der er lærere, der har lagt helt nyt skema og starter kl. 08.00 om morgenen med online undervisning, og der er lærere, der online kører deres vante skemaer. Lærerne var hurtigt gode til at dele deres historier og erfaringer med online-undervisning både med hinanden og med mig. Vi har her i 3. uge fundet løsninger på at kunne akkompagnere til undervisningen, ligesom vi har lavet vores første online- lærerskifte.
Jeg oplever en utrolig stor ansvarlighed fra lærerne, når det kommer til at holde elevernes udvikling i gang OG vedligeholde de gode relationer, vi har med familierne. Det er helt klart, at familierne har mærket både det engagement og den omsorg, og at det kun har knyttet os endnu tættere på hinanden. Vi har 435 musikskolefamilier hos os. Helt konkret har jeg haft 5 henvendelser, der omhandlede vores tanker om undervisningens fortsættelse og/eller musikskolens procedure mht. kontingent og evt. tilbagebetaling. Henvendelserne kom alle i perioden omkring den første ”hjemsendelse”, så jeg har haft utroligt mange flere gode historier at kunne dele: Lærere, der ser muligheder. Familier, der føler sig taget godt af. Elever, der i høj grad også fordyber og øver sig mere.
Jeg synes usikkerheden og uvisheden om coronakrisens omfang har været svær at navigere i; hvornår kan vi regne med, at de arrangementer, vi flytter, igen kan afholdes? Eller skal de aflyses? Men også: Hvor længe har vi opbakning til vores skoleform i en ren online-model? Hvor længe kan vi opretholde en musikskole uden samvær og sammenspil, som jo er helt essentielt? Nedlukningen kom lige op til vores egen store projektuge, banddag for folkeskolernes skolebands, turnéer til alle kommunens skoler. Alt sammen arrangementer, som også bruges aktivt til at reklamerer for tilmelding til næste sæson i musikskolen. Hvad kommer det til at betyde for vores tilmelding? Endelig skal man jo huske, at situationen skyldes et virus, der kan have fatale konsekvenser for den enkelte lærer eller dennes familie. Den bagvedliggende utryghed og den utryghed, snakken om en eventuel genoplukning giver hos lærere i risikogruppen, er svær at håndtere, når man samtidig har et hensyn til at holde skolen i gang.
Det har overrasket mig positivt, hvor hurtigt vi alle har kunnet omstille os. Fra den første hjemsendelse og lynhurtigt til en ny hverdag. Og så har selve omfanget af coronakrisen overrasket mig fx ”Krigsretorikken”. Jeg håber, at vi snart er på den anden side.
Dels synes jeg, at området som et hele kan give sig selv et stort klap på skulderen for evnen og viljen til at finde løsninger på ”alternative undervisningsformer” og på at kunne fortsætte arbejdet og udviklingen med de enkelte elever. Der er langt hen ad vejen mere tale om ganske regulær undervisning end ”nødundervisning”. Der er helt klart en hel onlinedel, som vi skal forholde os både konstruktivt og kritisk til, når vi er på ”den anden side”. Hvor kan vi med fordel fortsætte med - eller supplere med - et online tilbud? Jeg oplever, at lærerne allerede har mange meningsfulde bud på dette med de erfaringer, de nu har gjort sig. De tætte lærer-elev-relationer har en stor betydning og værdi for vores skoleform. I den relation er der så meget mere positivt på spil for eleverne og familierne end musikken alene. Jeg tror, at krisen vil bekræftet vigtigheden og berettigelsen af den ”relation”, men også musikken som et ”pusterum” for den enkelte elev.
På mange måder fungerer undervisningen som normalt
Det daglige arbejdsfællesskab har stor betydning
Klar til "hjemmearbejdsuge" fra min stue
Jeg holder absolut ikke coronaferie!
