I artikelserien Musikskole i en coronatid fortæller vi i fagbladet MUSIKSKOLEN de personlige historier om, hvordan musikskolelærere og -ledere oplever og takler situationen, som alle musikskoler står i. Her deler musikskoleleder fra Aabenraa Edna Rasmussen sine oplevelse og løsninger tirsdag den 14. april 2020.
Edna Rasmussen
Jeg skrev den første mail til personalet allerede umiddelbart efter de første nyheder om nedlukning onsdag d. 11. marts, og vi lukkede straks. Vi havde allerede talt om sikkerhed på musikskolen, havde indkøbt sprit og var begyndt afspritning af tangenter m.m. Medarbejdernes og elevernes sikkerhed var vigtig at tage hånd om, så jeg tænkte, at vi måtte lukke med omgående virkning. Allerede næste morgen var jeg til krisemøde på rådhuset om, hvordan vi skulle håndtere situationen. Det var godt set af vores forvaltning, for her blev mange spørgsmål besvaret. Alle andre tanker druknede egentlig i praktik.
Kontakten til lærerne foregår fortrinsvis pr. mail. Jeg har skruet væsentlig op for kontakten, sådan at lærerne i begyndelse dagligt fik fællesmail. Desuden har jeg været til rådighed nærmest 24/7 på tlf. og SMS. Det har været vigtigt for mig, at lærerne har skullet fornemme, at vi som ledelse var tilgængelige og ”synlige”. I den kommende uge (efter påske) er det en aftale, at jeg skal have kontakt med hver enkelt enten pr. tlf. mail eller skype. Dette er en opfølgning på, hvordan det går med nødundervisningen, og hvilke udfordringer lærerne står med. Desuden planlægger vi et MED-møde på Skype. Vi har indtil nu holdt kontakt i MED-udvalget pr. mail. Jeg må indrømme, at da vi blev lukket ned, tænkte jeg, at jeg måske kunne få nogle rolige dage herhjemme. Det har vist sig slet ikke at være tilfældet. Tværtimod har det været meget lange dage.
Vi tilstræber, at alle elever får et tilbud, men lærerne har metodefrihed – ligesom i den daglige undervisning. Da vi ikke stiller udstyr til rådighed for lærerne, er det afhængigt af, hvad den enkelte lærer til dagligt arbejder med, og hvad eleverne responderer på. De fleste underviser via en eller anden form for videoforbindelse. Enkelte har været hjemme med mindre børn og ægtefæller og har derfor ikke kunnet undervise pr. videoopkald. Nogle har sendt materiale og videoinstrukser ud til eleverne, andre noder og mail osv.
De fleste har været tålmodige. Men enkelte forældre har spurgt ind til betaling i denne periode. Det står klart for alle, at den nødundervisning, vi præsterer lige nu, ikke kan erstatte det, vi plejer – og heldigvis, kan man sige, for så havde vi jo egentlig spildt en masse ressourcer tidligere. Enkelte lærere har været ret udfordret i forhold til virtuel undervisning – og nogle elever/forældre har valgt ikke at tage imod tilbuddet. Måske i et håb om, at det nok går over ret hurtigt. Det viser sig nu ikke at være tilfældet, så vi oplever, at flere og flere kommer på.
Jeg synes, det er svært, at vi har været så uforberedte, at vi har måttet kaste lærerne ud i dette uden at kunne forberede dem ordentligt. Det er lidt ligesom svømmeundervisning, hvor man bare bliver smidt ud på dybt vand, og så selv må finde ud af resten.
Lærerne har været overraskende innovative i forhold til løsninger. Også lærere, som ellers ikke har været så fortrolige med ny teknologi, er gået på med krum hals, og det er egentlig fantastisk, at vi faktisk har kunne tilbyde næsten alle vores instrumentalelever nødundervisning. Og så har vi jo også med statsministerens ord måtte ”asfaltere mens vi kørte”. Vi har skullet navigere i de mange udmeldinger uden at have færdige svar - og uden at kunne finde dem andre steder. Det har krævet stor grad af handlekraft og mod til at træffe beslutninger uden helt at kunne se de endelige konsekvenser.
Vi har allerede lært rigtig meget i forhold til digitalisering. Nogle af disse ting kan vi bruge fremadrettet til at optimere undervisning og aktiviteter. Nogle medarbejdere har vist helt nye kompetencer. Vi skal også lære af de udfordringer, vi har kunnet se omkring hjemsendelsen, f.eks. er de negative sider ved det grænseløse arbejde i forhold til hjemmearbejde blevet tydeligere.
Det daglige arbejdsfællesskab har stor betydning
På mange måder fungerer undervisningen som normalt
Klar til "hjemmearbejdsuge" fra min stue
Jeg holder absolut ikke coronaferie!
Området kan give sig selv et stort klap på skulderen
