Musikskolen online - "Videosandwich...
I marts 2020 stod det lysende klart for mig, at der er en verden til forskel på at undervise én elev om ugen online, og så på at have et helt skema fyldt op med synkron onlineundervisning med elever i alle aldre. Der er ofte stor forskel i lydniveauet for tale og for violinspil, så hvis jeg skulle kunne høre, hvad eleven sagde, fik jeg spontant lyst til at holde mig for ørerne, når eleven begyndte at spille. Lyden af violin på diverse online-platforme forvanskes gennem komprimering, da de er beregnet til tale, og det er svært at udholde mange timer i træk. Hertil kom hakkende forbindelser og forsinkelse mellem lyd og billede. Hjerne og ører kom virkelig på overarbejde for at afkode, hvad det egentlig var eleven spillede, og hvor der evt. var fejl, og ikke mindst hvorfor. Nogle gange føltes det som en umulig opgave. Arbejdsdagene endte i træthed, ørepine og frustration.
Jeg kom frem til en undervisningsmodel, hvor det meste af violin-lyden foregår gennem videoformat, da man lettere kan styre lyd og billedvinkler. Online-delen reserveres til mundtlig feedback og samtale, da onlineplatformene jo er optimeret til at sende lyden af tale. Overordnet set består formen af en slags video-”sandwich” med online-”fyld”.
Videoer er mindre sarte overfor dårlige forbindelser og manglende net. Online-delen kan i en snæver vending gennemføres over telefonen, hvis forbindelsen hakker eller svigter. Jeg oplever derfor, at undervisningen med denne model gør undervisningen mere stabil end udelukkende synkron onlineundervisning.
Før lektionen starter, sender eleven mig en video af ugens lektie, som viser, hvor langt man er kommet siden sidst. Eleverne kan optage, når det passer ind i deres dagligdag – ofte dagen før, og længere stykker kan fx sendes med et Wetransfer-link. Efter noget tid fungerer optagelsen som en fast del af ugens øvning, og det er med til at sikre, at violinen bliver pakket ud, og der skabes små delmål undervejs i læreprocessen. Det virker rigtig godt, hvis eleverne – evt. med forældrehjælp – sætter ord på, om der er noget, som har fungeret godt eller drillet i denne uge. Jeg har brugt Messenger som en slags logbog for video, lektier og links. Det har været et godt sted at starte, fordi mange elever og forældre allerede kender platformen. Det kan være nødvendigt at flytte til andre programmer for at styrke sikkerheden. I Lejre flyttede vi f.eks. online-undervisningen til Whereby-platformen pga. GDPR i april. Selvom det var besværligt i starten, har min erfaring været, at hvis man først har etableret online-kontakten til elever og forældre, så flytter de med over på en ny platform.
Når lektionen starter, er det tid til at læreren ser ugens elev-video. Jeg sørger for at sidde med gode eksterne højtalere eller ”hørebøffer”. Imens kan eleven stemme og varme op.
Videoen giver mig mulighed for at spole tilbage og se noget igen, og jeg kan sidde og tage noter undervejs. Jeg sørger for, at jeg altid kan sætte ord på noget, som fungerer godt, eller er blevet bedre, og jeg er opmærksom på, hvad der driller, og hvordan jeg kan hjælpe eleven videre. For nogle elever giver det bedst mening at logge på til timens start, hvor vi lige kort siger hej, og så muter begge to. For andre elever er det ok at vente, til jeg kommer på online efter at have set videoerne.
Når jeg har set elev-videoen igennem, mødes vi online. Jeg arbejder aktivt på at styrke elevens motivation gennem et positivt fokus, når jeg giver dem en tilbagemelding på deres øvning. Jeg roser konkret, og siger f.eks. ”Tak for videoen, jeg lagde mærke til, at du var rigtig god til at sætte 2. fingeren rigtigt på A-strengen”. Derefter hjælper jeg dem videre med steder, der kan forbedres, og vi runder af med at aftale, hvad der skal være fokus på i næste uges øvning. Jeg plejer at skrive den næste uges lektie ind i Messenger. Jeg forsøger at holde online-delen kort, men med god energi. På den måde runder jeg af, mens eleven stadig er positiv og motiveret. En suveræn fordel ved onlineundervisning er, at eleven nu står derhjemme med instrumentet pakket ud og stemt. Med forhåbentlig ny inspiration fra undervisningen kan eleven fortsætte med at øve de nye ting lige med det samme, efter vi har logget af. Det er også i online-tiden, jeg sørger for at vedligeholde relationen til eleverne og holde motivationen oppe. Derfor bruger jeg også lidt tid på at spørge ind til deres hverdag, eller hvad de har på skrivebordet, eller hvad kæledyret hedder. For mange elever er det værdifuldt med en voksen udenfor hjemmet, som er nærværende og ”ser” dem som menneske – også selvom det er gennem en skærm.
Violinelev Julie i hjemmeøvelokalet
Elevens alder og forældrenes opbakning hos de yngste betyder meget for, hvor godt man kan få undervisningen til at fungere virtuelt. I det fysiske rum er der mange muligheder for at hjælpe en elev, som synes, noget er svært, eller vælge en aktivitet, som kan højne humøret hos en nedtrykt elev. I det virtuelle rum kan eleven i den anden ende være træt, genert eller frustreret over fejl. Hvis eleven ikke vil deltage, løber ud af skærmen eller logger af i utide, bliver man som lærer let hjælpeløs. Derfor er der et ekstra stort behov for at etablere en positiv og tryg stemning i ”undervisningsrummet”. Når eleven ser sin lærer gennem en skærm, er det vigtigt at starte med at stille nogle forventninger, som eleven kan indfri. Jo yngre elever, desto længere tid kan det tage at få eleven til at blive tryg. Hvor teenagerne som regel hurtigt er trygge ved skærmen og kan flytte videre fagligt, har den generte fem-seksårige, som måske ikke får øvet sig ret meget for tiden, ikke brug for nye krav. Her er det i højere grad det musikalske samvær, der er i fokus. Måske kan jeg lokke dem til at spille en gammel sang eller lave en bue-leg. Læringen er i første omgang ikke, hvordan man spiller violin, men hvordan man modtager undervisning gennem en skærm. Nogle gange må jeg starte på et endnu lavere niveau med fx ”Kram din mor/far kortet”.
Violinelev Hjalte og mor får "krammekortet"
Det kan være en virkelig god ice-breaker, fordi det er overskueligt. Kortet gør, at det opleves som en leg, og det vækker nysgerrigheden. Så kan jeg gå videre med en ny leg. Jeg prøver at være undersøgende sammen med eleven: ”lad os prøve det sammen og se, hvad der sker.” Det åbner op for, at der ikke er ”rigtigt” eller ”forkert”, men at vi afprøver ting i fællesskab. Når det er lykkedes at give eleven nogle succesoplevelser online, kan man gradvist øge det faglige indhold. For elever i alle aldre kan det være et lille trick at fejl italesættes som noget udenfor eleven. Der er fx ”fingrene driller dig i takt 3”, eller ”din bue finder på sjove strøg her”. Gerne fulgt op af åbne spørgsmål, som: ”Hvad kan du gøre for at lære fingrene eller buen at bevæge sig på den måde, du har bestemt?”
Hvis eleven skal have et nyt stykke eller en ny frase for, indspiller jeg en video, som jeg sender tilbage til eleven med et link. Da min telefon var ved at blive overfyldt af videoer i foråret, fik jeg oprettet en Youtubekanal, hvor jeg nu lægger mine videoer op. De ligger skjult, så de ikke kan søges frem, men elever/forældre med link kan se dem. Jeg starter med en gennemspilning af stykket. For ældre elever er det som regel nok, måske suppleret af teknisk hjælp til nogle udvalgte steder. Nogle gange giver jeg dem også en god indspilning fra Youtube. For de yngste gennemgår jeg hver frase i stykket med fingersætninger, strøg osv. Gennemspilningen og de enkelte fraser har hvert deres link, så jeg kan styre, hvad jeg giver eleven for.
Jeg sørger for, at mine videoer er så generelle, at de kan bruges af flere elever, som skal lære det samme stykke. Det er en kæmpe hjælp i forberedelsen, når man har mange elever. I efteråret optog jeg tit en ny video til repertoiret, hvis jeg alligevel havde et elevafbud. Derfor har jeg efterhånden et sammenhængende videomateriale til det meste af mit begynderrepertoire, og det er elever og forældre meget glade for. Her kan de se mig spille stykket igen og igen, og følge instruktionerne i deres eget tempo med stop undervejs. Det har ført til, at jeg også bruger videoerne som supplement til den almindelige fysiske undervisning. Det gør især en stor forskel i de hjem, hvor forældrene ikke har musikalske forudsætninger for at hjælpe deres barn med violinundervisningen. Jeg tror de fleste er enige om, at fysisk undervisning er at foretrække, men en måde at bruge virtuel undervisning på er i en hybrid mellem almindelig fysisk undervisning de fleste uger og virtuel undervisning en gang i mellem. Det har fungeret overraskende godt for gymnasie-eleverne, der på skift har været karantæneramte hele efteråret. Skærm-undervisningen gør, at man kan holde processen i gang med de stykker, eleven arbejder på. Online kan man få alt rugbrødsarbejdet til at fungere: fingre, strøg, rytmer, repetere kendte teknikker og ikke mindst øvestrategier. Fysisk kan man spille sammen, fortolke, arbejde med klang og nuancer og helheder og nye teknikker.
I Lejre Musikskole blev der fra dag ét i nedlukningen etableret ugentlige online-teammøder med fire til seks musikskolelærere og en leder. Det har været en vigtig del af udviklingen af skolens onlinetilbud, at lærerne har kunnet sparre med hinanden. Det er lykkedes at skabe et rum med plads til at dele både frustrationer, fejl og succeser i den virtuelle verden. Det er enormt vigtigt, at der er plads til forskellige måder at gøre det på. Det, der ikke virker for en selv, kan godt virke fantastisk for andre og omvendt, og man kan lære virkelig meget af hinandens erfaringer.
Vi musikskolelærere sidder med helt forskellige baggrunde indenfor teknisk kunnen, men også de forskellige instrumenttyper og familieforhold spiller meget ind i forhold til, hvad den enkelte lærer kan få til at fungere virtuelt. Vi har også oprettet tråde i Speedadmins forum, hvor vi kan dele videoer og tips og tricks med hinanden. Det er dejligt at vide, hvor man kan hente hjælp og inspiration midt i en omstillingstid. Sparring har været med til, at vi som lærerkollegium kunne flytte os mere effektivt indenfor et helt nyt fagområde. Midt i en mærkelig tid har det været dejligt stadig at føle sig som en del af et kollegialt fællesskab.
Læs også:
Musikskolelærere kompenseres for brug af egne IT-redskaber
