Midt i travlheden med alle de mange daglige opgaver, som påhviler en næstformand, har Simon Junker Tang fundet tid til at lade sig portrættere i fagbladet MUSIKSKOLEN. Hans arbejdsopgaver er mangfoldige; det fagpolitiske arbejde skal passes sammen med den løbende sagsbehandling, og samtidigt er der et væld af praktiske spørgsmål – lige fra den daglige drift af sekretariatet til alle de udfordringer, den digitale verden byder på. Her svarer DMpF´s næstformand på spørgsmål om både fortid, nutid og visioner for fremtiden.
”For mange tillidsfolk, jeg selv inklusive, er drivkraften til at gå ind i det faglige arbejde et ønske om større trivsel, retfærdighed og transparens i forholdet mellem ledelse og kolleger - og kolleger imellem. Man drives jo tit af en indignation – uretfærdigheder kan være en igangsættende faktor. Hvis man skal være langtidsholdbar som TR, kræver det, at man lærer at forholde sig professionelt i samarbejdsrelationer, at man lærer at lytte og forstå modpartens synspunkter, at man anerkender, at to modstridende synspunkter begge kan være legitime, men at kompromiset som regel er i begges interesse. Man skal vælge sine kampe med omhu og tænke langsigtet. Jeg synes, at deltagelse i DMpF's TR-udvalg, bestyrelse og forretningsudvalg har været den bedst tænkelige politiske skoling - så på den måde kan du godt sige at vejen hertil, for mig, har været naturlig. Det har været interessant at gå fra den lokale indsats til det landsdækkende arbejde.”
”Udover at være politisk valgt næstformand, blev jeg for 15 måneder siden tilbudt ansættelse på DMpF's sekretariat. Mit arbejde omfatter medlemskontakt, sagsbehandling, at være redaktionssekretær på DMpF´ s medieplatform, som eksempelvis omfatter fagbladet, hjemmesiden, facebook, at skrive og udsende nyhedsbreve, være kontaktperson for de studerende mm. Det er lidt ligesom i et lille politisk parti, hvor den enkelte må påtage sig mange ordførerskaber. Det giver mulighed for indflydelse på alle niveauer. Opgaven er jo ikke bare at varetage det politiske arbejde, men også samtidigt at være inde i ”maskinrummet”. Vi skal både agere og reagere. Jeg synes, at vi er meget gode til at huske hinanden på visionerne, idealerne, utopierne og drømmene i en hverdag fyldt med opgaver der skal løses.”
”Hvis man skulle sammenligne med et havdyr, må det nok blive Blæksprutten, som symboliserer arbejdet bedst ... Man skal kunne trives i et væld af store og små opgaver. På en måde være musikalsk - og trives med hele tiden at lære nye ting. Meget af sekretariatets arbejde har jo en principiel karakter, hvor vi skal fortolke reglerne i forbindelse med nogle af de spørgsmål, medlemmerne stiller – og svare rigtigt!”
”Vi skal hele tiden huske på ”hvorfor vi egentlig er her”; vi er sat i verden for at hjælpe vores medlemmer - det er jo deres forening. Med et stagnerende offentligt arbejdsmarked for musikuddannede vokser prekariatet – altså risikoen for, at nogle medlemmer kommer til at stå i udkanten af arbejdsmarkedet uden udsigt til et fast job med stabil indtægt. Deres interesser skal vi også varetage.
Den nye arbejdstidsaftale er blevet en stor del af sekretariatets indsats. Aftalen har været en udfordring både for musikskolelærere og -ledere, men åbner også nye muligheder for fagligt fællesskab og samarbejde. Når vi er kommet ud over ”sorgen over det tabte”, skal vi tænke på, at de ændrede vilkår giver mange muligheder for kollegialt fællesskab.”
”En fagforening er jo ikke stærkere end det sammenhold og den solidaritet, den repræsenterer – lokalt og på landsplan. Derfor må vi arbejde på at gøre foreningen større: flere medlemmer = mere indflydelse. Vi må ikke glemme, at grundlaget for de vilkår musikskoleområdet har i dag skyldes det organisatoriske arbejde, altså fagforeningsarbejdet indenfor rammerne af Den Danske Model. Risikoen for konflikt i forbindelse med OK 18 afslørede en voksende faglig bevidsthed samt en meget glædelig solidaritet i hele fagbevægelsen, som vi mærkede tydeligt blandt vores medlemmer.”
”For mig at se hører alle musikskolelærere, musikskole-ledere plus de fleste andre musikundervisere og musikere hjemme hos os, og de konservatoriestuderende bør alle være medlem af DMpF. Det er efter min mening en kvalitet, at vi er en fagforening for både lærere og ledere. På trods af nogle forskellige roller og opgaver har vi på lange stræk en fælles interesse i at varetage også musikskolernes tarv.”
”Musikskolerne er kulturelle fyrtårne spredt over hele landet. Alle kommuner skal have en musikskole, men der er kæmpestore forskelle i størrelsen set demografisk, hvor specielt en del af de største byer målt med den alen har langt de mindste musikskoler. Det er forstemmende. Men der er omvendt mange kommuner, der prioriterer det at have en veludviklet musikskole meget højt. Det skal også ses i lyset af, at musikskolen er et parameter, når en by skal tiltrække nye skatteborgere. DMpF skal medvirke til at udvikle musikskoleområdet, blandt andet ved at holde fast i foreningens fokus på både uddannelserne og efter-/videreuddannelsesmulighederne.”
”Der er rigtig mange fordele ved at kende området indefra; man deler mange erfaringer med medlemmerne, og som TR har man en naturlig kontakt til ledelse, administration, den kommunale forvaltning og ikke mindst lærerne. Det ligger meget i hele foreningens opbygning; vi finder en stor kvalitet ved at være ”rundet af den samme muld”, hvis jeg må bruge det udtryk. Når jeg tager telefonen, kan jeg let forstå hvad medlemmet taler om – jeg kan forestille mig opgaveoversigten, lærerrådsmøderne, den decentrale undervisning, udfordringer i forbindelse med den ofte meget besværlige adgang til undervisningslokaler, nøgleproblemer, manglende instrumenter, de tomme gange på skolen, når man låser af klokken 20, ”ensomhedsfølelsen”, temperaturen i lokalet osv. osv. Følelsen af at være til besvær eller være ”gæst”, når musikskolen underviser decentralt på folkeskolerne, kunne måske afløses af en status som kollega, efterhånden som mere og mere af den gensidigt forpligtende undervisning bliver implementeret.”
”Vi ser allerede nu, at undervisningen og pædagogikken på musikskolerne er i rivende udvikling, så det er vigtigt, at der på den enkelte musikskole skabes rum og kultur for efteruddannelse. I musikunderviserens arbejdsliv skal der også være plads til at praktisere sit musikerskab. For mig personligt har det været meget vigtigt at jeg, parallelt med mit arbejde som musikskolelærer, er vedblevet med at være udøvende. Hvis DMpF´s vision om Musikskolen For Alle skal blive til virkelighed, skal vi udvikle vores pædagogiske metoder til ikke kun at omfatte soloundervisning og små hold. Det er fortsat vigtige værktøjer til uddannelse af gode amatørmusikere og professionelle musikere, men hvis vi skal have alle med, må vi også inddrage klasserumsundervisning og instrumentalundervisning på større hold – og det hele må meget gerne foregå i skoletiden! Hvis det skal lykkes kræver det en øget bevidsthed om efteruddannelse fra den enkelte musikskoles side, hvor der prioriteres økonomiske ressourcer til formålet. Man må gøre op med sig selv, hvilke kvalifikationer man ønsker, at de ansatte skal være i besiddelse af. Ikke kun i de enkelte musikskolers MED-udvalg, men også rent politisk - i de kommunale forvaltninger, musikskolerne hører under, skal man tage stilling til, hvad man vil med musikskolen! Uddannelsesinstitutionerne må så sideløbende sørge for at tilbyde relevante efter- og videreuddannelsestilbud.”
”DMpF skal i fremtiden være meget mere synlig på alle de digitale medieplatforme - det er jo også derfor, foreningen netop har ansat en medieredaktør. Bofællesskabet med Dansk Artist Forbundet har givet DMpF meget bedre rammer for sekretariatets arbejde og for foreningens mødeaktiviteter. At der som en helt naturlig ting deles viden og erfaringer i det nye fællesskab er en stor sidegevinst.”
”DMpF´s helt overordnede vision er: Alle børn skal lære at spille. Man kunne tilføje: i skoletiden. Visionen bygger på troen på, at alle børn kan lære at spille. Og i øvrigt; hvad med de voksne over 25 - skal de ikke også have mulighed for at gå i musikskolen? Børn har følelsen af musikkens urkraft i sig, inden de lærer sproget, og mange senile kan stadig huske den musik, de lærte engang, selv efter at sproget er gået tabt. At alle skal lære at spille kræver mange forskellige former for musikundervisning, men der er stadig brug for mesterlæren. Det at arbejde med at ”mestre” musikken åbner et rum til fordybelse og en social forståelse af, at alle er nødvendige og afhængige af hinanden i sammenspillet. Musik er en holdsport, det drejer sig ikke om at blive først færdig. Jo bredere en pallette af udtryksmuligheder man giver et barn, des mere livskvalitet vil det kunne opnå, lidt højtravende sagt. De kreative fag er længe blevet forsømt på de bogliges bekostning. Fremtidens DMpF skal være større - hvert eneste nyt medlem vil styrke foreningens muligheder for at gøre en forskel!”
”Der er noget absurd over den måde, hvorpå vi tænker vækst. Overordnet set har samfundet brug for at tænke vækst på en ny måde, at tænke på ”den åndelige vækst” – velfærd uden vækst – med kulturen i højsædet. I et sådant samfund vil der være mere plads til kunst & kultur og leg & glæde. I disse tider, hvor alt skal måles og vejes, må vi holde fast i det synspunkt, at musik har en værdi i sig selv.”
”Jeg oplever Simon som en rigtig jyde. Imødekommende, stille og rolig og altid venlig og afbalanceret. Du får altid et godt og sagligt modspil, som udløser gode og konstruktive drøftelser. Han har sine meningers mod og er samtidig god til at samarbejde og finde konstruktive løsninger. Simon er ikke bange for at afprøve nye veje og han har flair for organisation og IT”, mener medieredaktør ved fagbladet MUSIKSKOLEN, David Efraim Poulsen.
”Simon var med til at grundlægge vores kvartet tilbage i 1999. Han har været utrættelig og toptjekket som den der styrer vores booking og salgsarbejde. Simon har holdt fast i at være udøvende musiker hele vejen, både i sin karriere som musikskolelærer og som næstformand. På den måde er han en fagforeningsmand med fingrene dybt nede i musikpædagogens/musikerens mangefacetterede virkelighed.”, udtaler Martin Stæhr Haugaard, medlem af Den Danske Guitarkvartet.
”Simon er en meget grundig person; da musikskolen skulle udfærdige et nyt administrativt grundlag i forbindelse med den nye overenskomst, var vi igennem én-og-tyve forskellige versioner, før Simon var tilfreds ... Han holder enormt meget af sine elever – og det er gensidigt. Eleverne var meget kede af at skulle sige farvel, da DMpF kaldte, og der blev afholdt en meget smuk og højtidelig afskedskoncert, siger Simon Junker Tang´ s mangeårige chef på Horsens Musikskole, musikskoleleder Jørn Steffensen.
Den Danske Guitarkvartet: (Fra venstre) Martin Stæhr Haugaard, Kristian Lager, Simon Junker Tang, Thea Vesti Pedersen
Fotos: Stig Nørhald og Per Haugaard (kvartet)