Sådan indleder Sangens Hus et opslag, der skal lokke frivillige til at blive sangledere i projektet ”Sangfællesskaber for alle,” der har som ambition at omfatte 25 sangfællesskaber over hele landet i løbet af fem år. De potentielle sangledere får en fritidsuddannelse, hvor de undervises af professionelle sangkonsulenter. Uddannelsen er fordelt over seks workshops, der afvikles i løbet af to et halvt år. Sanglederne får coaching og sparring undervejs og et diplom, når uddannelsen er gennemført – det eneste, de ikke får, er løn. Trygfonden støtter projektet med 2,8 millioner kroner.
BAGGRUNDEN for at sætte projektet i søen var et vellykket samarbejde mellem Sangens Hus i Herning og sprogcentret Lærdansk i Herning, der underviser udlændinge i lære det danske sprog. ”Sangens Hus har i en årrække stået for arrangementer med fællessang hos Lærdansk, og desuden har vi været med til at introducere sang i danskundervisningen. Sang giver udlændinge mod på at udtale de danske ord, og flere af dem meldte tilbage til os, at de følte, at de blev mødt som voksne mennesker, fordi sangene handler om ”voksne” emner. Samtidig viser norsk forskning, at sang er en glimrende måde at lære fremmedsprog på”, siger Heidi Kudahl, der er udviklingschef i Sangens Hus. Erfaringerne var så overbevisende, at Sangens Hus og Lærdansk, der har 14 afdelinger over hele landet, gik sammen med de 10 sangkraftcentre i Danmark og sendte en ansøgning til Trygfonden og fik et ja og 2,8 millioner kroner ind på kontoen. Ved indgangen til 2019 er de første tre sangfællesskaber i henholdsvis Herning, Aarhus og Odense så småt i gang med at hverve sangledere.
Heidi Kudahl, udviklingschef i Sangens Hus
”Nydanskere lærer hurtigere sproget, når de træner deres sprogfærdigheder sammen med nogen, der kan sproget bedre, og derfor tænkte vi, om vi kunne bruge lysten til at synge til at matche nydanskere og gammeldanskere. I første omgang sætter vi gang i 15 sangfællesskaber, og hvis det bliver vellykket, har vi aftalt med Trygfonden, at vi skal se, om det kan udvides til 25”, forklarer Heidi Kudahl.
Det er et helt bevidst valg, at sanglederne skal være ulønnede og frivillige. ”Der er i forvejen mange gode frivillige kræfter i gang rundt omkring i landet, og vi vil gerne hjælpe dem med at skrue lidt op for fagligheden og give dem viden om, hvordan man leder grupper med blandede nationaliteter. Desuden vil vi gerne efterlade kompetencer hos sanglederne, så sangfællesskaberne kan køre videre, når projektperioden er slut”, siger Heidi Kudahl.
Hvorfor foretrækker I frivillige frem for professionelle korledere, der i forvejen har en musikuddannelse?
”Man kan lave mange skønne projekter med lønnet arbejdskraft, men når finansieringen stopper, er der stor risiko for, at man efterlader projektet i en dårligere stand, fordi alle oplevede, hvor godt projektet var, mens det kørte, men nu er der ikke flere penge, og så stopper det hele. Vi mener, det er mest ansvarligt at lave et projekt, der kan fortsætte på lang sigt. Der er ingen tvivl om, at professionelle korledere er langt dygtigere, men til gengæld er de der kun i en begrænset periode”, siger Heidi Kudahl.
Kan du forstå, hvis professionelle korledere finder det mærkeligt, at I benytter gratis arbejdskraft til at drive sangfællesskaberne, når der er klare regler for løn og ansættelse?
”Jeg synes, præmissen er forkert. Der bliver jo ikke mindre efterspørgsel efter professionelle håndboldtrænere, fordi der er en masse frivillige håndboldtrænere. Tværtimod sørger de frivillige håndboldtrænere for, at der bliver rekrutteret mange dygtige håndboldspillere til det professionelle niveau”, siger Heidi Kudahl.
Sangens Hus har et såkaldt advisory board bestående af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer og undervisningsinstitutioner. Konservatorierne er repræsenteret ved rektor Claus Skjold Larsen fra Syddansk Musikkonservatorium.
Claus Skjold Hansen, konservatorierektor
Han er meget positiv over for projektet. ”Det er dejligt, når mange mennesker får mulighed for at synge, og at nogen har lyst til at sætte frivillige sangaktiviteter i gang. Det betyder, at der bliver sat noget i værk, hvor der ellers ikke var sket noget. Jeg synes også, det er rigtig fint, at de frivillige sangledere bliver klædt på til opgaven af professionelle sangkonsulenter”, siger Claus Skjold Larsen.
Han afviser, at frivillige sangledere skulle udgøre en – gratis – trussel mod uddannede musikpædagoger. ”Man bliver jo ikke mekaniker, fordi man tager et aftenskolekursus i motorlære. Jeg synes godt, musikpædagogerne kan tillade sig at have lidt mere selvværd. Jeg forestiller mig faktisk, at sangfællesskaberne hen ad vejen vil efterspørge mere kvalificeret bistand, og så vil de gå til musikpædagoger, som på den måde får mere arbejde”, siger Claus Skjold Larsen. Udviklingschef Heidi Kudahl håber, at sangfællesskaberne vil skabe interesse hos nogle af deltagerne til selv at få en professionel musikkarriere. ”Det ville for eksempel være dejligt med flere nydanske kvinder inden for det musikpædagogiske felt og et øget antal nydanske mænd blandt de klassiske musikere. Måske vil de finde interessen ved at blive en del af sangfællesskaberne”, siger Heidi Kudahl.
Danske Musik- og Kulturskoler DMK er også repræsenteret i Sangens Hus advisory board. Julie Heebøll Clausen er leder af Skanderborg Kulturskole og næstformand i DMK’s bestyrelse. ”Jeg var ikke til det møde i Sangens Hus advisory board, hvor sangfællesskaber blev præsenteret for alle, men jeg har læst om det, og overordnet synes jeg, det er en god ide at få flere til at synge i sangfællesskaber.
Vi oplever ofte i kulturskolerne, at mere sang og musik på amatørplan skaber større interesse for de professionelle tilbud. Til gengæld er det lidt bekymrende, at det er frivillige, der skal stå for undervisningen. Man kan sammenligne det med en frivillig fodboldtræner – ved han, hvordan han skal tilrettelægge træningen, så spillerne undgår skader? På samme måde kan man stille spørgsmålstegn ved, om en uprofessionel sangleder kan sikre kvaliteten, så man for eksempel ikke lader børn synge i det dybeste leje”, siger Julie Heebøll Clausen.
Julie Heebøll Clausen, kulturskoleleder
I modsætning til Claus Skjold Larsen, tror hun, at sangfællesskaberne vil kunne skabe et pres på ’hendes butik’. ”Det er lidt som mønten med to sider: Vil man engagere frivillige, så man får en stor folkelig opbakning, eller vil man have en virkelig professionel indsats med undervisere, der har gået på konservatoriet i fem år og har lært det, der kræves?”, spørger Julie Heebøll Clausen. ”Hvis jeg fortsætter i advisory boardet vil jeg gerne diskutere, hvordan balancen mellem de to muligheder bedst opnås”, tilføjer hun.
Jette Holk Hansen er uddannet korleder og har blandt andet kor på musikskoler, privatskoler og professionshøjskolen UCL i Odense.
”Sangfællesskaber for alle er som udgangspunkt en rigtig god ide, og jeg mener ikke, at man behøver at have konservatorieuddannede folk til at lede dem. På den anden side synes jeg, projektet underminerer musikskolerne ved at gøre det gratis og ulønnet og ved at give tilfældige mennesker en sanglederuddannelse”, siger hun.
Jette Holk Hansen, musikskolelærer
Hun synes, det er ærgerligt, at sangfællesskaberne ikke kiggede i retning af lærer- og pædagogstuderende, da de planlagde projektet. ”Alle ved, at det står skidt til med musikundervisningen på læreruddannelserne, så hvorfor tilbød man ikke muligheden til lærerstuderende og pædagogstuderende og gav dem en studenterløn for indsatsen? På den måde havde man løst flere problemer på en gang”, siger Jette Holk Hansen.
