Af David Efraim Poulsen, medieredaktør

Slots- og Kulturstyrelses evalueringsrapport om Musik- og Kulturskolers modelforsøg under Grib Engagementet anbefaler kunstpædagogik som det nye og hotte i fremtiden. Læs også hvad nutidens musikskoleledere og -lærere oplevede på tæt hold under modelforsøgene, som skulle invitere flere børn og unge ind i musikkens og kunstens verden.

Der er flere bud på veje til fremtidens musik- og kulturskole, når man ser på de forskellige projekter, som musik- og kulturskoler afviklede under Grib Engagementet. Kreative Containere - Fyn/Vestjylland, Giv scenen Fri - Sjælland og Kulturspor - Midtjylland, for blot at nævne nogle af de i alt 27 modelforsøg, som Slots- og Kulturstyrelsen initierede for 37,6 mio. kr i 2021 og 2022.  

Rapporten: Kunstpædagogik er fremtiden for musik- og kulturskoler

Evalueringsrapporten, udarbejdet af Rytmisk Musikkonservatorium i København (RMC), er et digert værk. Rapporten dokumenterer musik- og kulturskolernes modelforsøg, konkluderer på eksisterende tilbud og ser ydermere på kommunale og statslige hindringer og muligheder. Samtidig giver rapportens forfatter Kim Boeskov en række anbefalinger til området og til det politiske niveau på baggrund af udvalgte modelforsøg. Et hovedfokus i Boeskovs rapport i afsnittet om musik- og kulturfag herunder musikpædagogik er begrebet kunstpædagogik (se faktaboks nederst). Kunstpædagogik synes at være løsningen på både tværfaglige samarbejdsudfordringer og på, hvordan flere børn og unge i fremtiden bliver aktive deltagere i musik og kunst. Mere konkret fremhæver rapporten eksempler som holdundervisning og uforpligtende ad-hoc musik-/kunsttilbud, som børn og unge kan vælge til og fra. Det at nå ud til flere børn og unge med kunst og musik og invitere dem til aktiv deltagelse virker relativt centralt i rapporten. Dette fokus hilser DMpF velkommen, da det jo ligger fint i forlængelse af det slogan, som foreningen har haft i en længere årrække: Musikskolen for alle. DMpF arbejder politisk for etablering af bl.a. fripladsordninger og mindre brugerbetaling, som vi mener er virksomme politiske løsninger på væsentlige hindringer for at få flere aktivt musik- og kunstudøvere blandt vores børn og unge. Øget synlighed omkring musik- og kulturskoletilbuddene lokalt i de 98 kommuner, der hvor børn og unge færdes i dagligdagen, bliver også nævnt i rapporten, ligeledes at god ledelse og ordentlige kommunale rammer fremmer det gode samarbejde på tværs af fagområder. Igen velkendt viden, men fortsat vigtige pointer, som DMpF længe har påpeget og fortsat vil arbejde politisk for.

Som opfølgning på tidligere artikel om Grib Engagementet i MUSIKSKOLEN har fagbladet talt med musikskolelærere og -ledere ude i kommunerne om deres syn på rapporten og egne oplevelser med modelforsøgene.

Historik: Kort tidshorisont pressede modelforsøgene bag evalueringsrapporten

Grib Engagementet projekterne, som RMC-rapporten evaluerer, blev afviklet under korte tidshorisonter, mener flere af deltagermusikskolerne. ”Desværre har ”Grib Engagementet” en usædvanlig kort tidshorisont i forhold til at kunne lave pædagogisk udviklingsarbejde. Det havde været klogere med en periode på to til tre år frem for det halve år, regeringens modelforsøg løber,” sagde Palle Friborg Kjeldgaard, leder på Kulturskolen Viborg til MUSIKSKOLEN i første runde af modelforsøgene. Fra Kreative Containere på Fyn lød det: ”Det er klart, at der har været meget kort tid til ansøgningsproces og planlægningsfase. Det har i den grad udfordret projektet, at evalueringen nærmest skal udføres inden projektet rigtigt er gået i gang.” Trods tidspres kastede 42 kommuners Musik- og Kulturskoler sig engagerede ind i arbejdet med at opsøge samarbejdspartnere og udvikle 27 kreative projekter som bud på modelforsøg og fremtidige aktiviteter på musik og kulturskoler.

Ad-on for musikskolerne på sigt - Jesper Gude, musikskoleleder Hillerød Musikskole

”Giv scenen Fri” - et Grib Engagementet projekt, hvor Hillerød-, Halsnæs-, Helsingør- og Gribskov kommuner arbejdede sammen.

I projektet skulle I nå børn og unge, der normalt ikke ville opsøge kulturtilbud?

Ja, det var vores hensigt, da vi under punkterne ”Ung til ung læring”, ”Værkstedstilgang”, ”En positiv fejlkultur” satte drømmemøder op hver torsdag aften fra maj til og med november. Med åbne døre og en yderst kompetent facilitator inviterede vi alle unge i Hillerød gennem alle de kanaler, vi kendte til – og blev i første omgang meget ærgerlige over, at fremmødet til første Drømmemøde kun rekrutterede 12 unge i alderen 13-20. Blandt disse var hele 8 nuværende musikskolelever og 3 yderligere med tilknytning til os.Vi nåede stort set ikke at åbne dørene for nogen, som ikke i forvejen kendte til os, men til gengæld viste undervisningsformen en – for os – ny side af, hvad fremgangsmåden kunne. En meget stor procentdel af de deltagende var børn med svære diagnoser! Børnene var tiltrukket af sammenholdet og dét at skulle producere egen musik i fællesskab med andre frem for at møde til fast skemalagt undervisning med et produkt for øje.Tilbagemeldingerne fra børnene og deres forældre var samstemmende en meget stor fremgang i børnenes velbefindende, sågar en halveringen af medicineringen og et udtalt ønske om at fortsætte i denne undervisningsform.

Betyder det så, at musikskolens normale undervisning ikke er god nok?

Nej, absolut ikke – men det tyder på, at en musikskole og den måde at byde på en ny undervisningsform kan nå nogle unge med en svær tilværelse og løfte dem betydeligt.

Har musikskolerne kapacitet til at løfte denne type undervisning?

Ja, det har vi i enkelte tilfælde, og selve undervisningsmetoden kan læres, så det kan blive et ad-on for musikskolerne på sigt.

Udvander vi ikke vores traditionelle instrumentalundervisning?

Det tror jeg ikke – vi oplever tværtimod, at vi har løst nogle læreres problemer med at fastholde eleverne på deres sammenspilshold ved at tænke mere i værkstedstilgang og lade eleverne være medspillere på læringen.

Er der bekymringer?

Ja bestemt – de meget positive resultater af denne læringsform skal kunne videreføres og allerhelst udvikles.Det kræver en økonomi, vi ikke har og skal kæmpe for at få tilført.

Vi har fået et nyt fag - Mette Vendelbo, musikskolelærer i Lejre Musik- og Billedskole

Jeg tror helt sikkert, at vores projekt har nået elever, som ikke plejer at komme i musik-og billedskolen. Efterfølgende har der fx været interesse for drama, så vi nu har fået et nyt fag i vores musikskole. Til gengæld har jeg oplevet, at ledelsen i perioder har haft meget travlt med Grib Engagementet projektet, og derfor har haft mindre tid til den daglige ledelse.

Kultursamarbejde er en fælles opgave - Michael Larsen Hansen, musikskolelærer i Vejle Musikskole

Jeg ser det som en nødvendig og velkommen udvikling, at vi på Musik og Kulturskolen i større grad bliver en integreret del af kommunens samlede kulturtilbud,” siger musikskolelærer Michael Larsen Hansen. Han deltog selv som underviser i Vejle Musik- og Kulturskoles Grib Engagementet projekt. ”Der fik vi nogle gode erfaringer både i forhold barrierer og muligheder. Der er helt sikkert et stort potentiale i samarbejdet med Vejle Bibliotek på mange fronter,” mener han.

Hvad tænker du om forankringen af jeres nye tiltag?

På det generelle plan er det vigtigt for mig sige, at det er essentielt for Musik- og Kulturskoler i hele landet, at vi ikke ender med en udvikling, hvor vi for vores del kun står tilbage med projektansættelser af varierende længde og med varierende timetal. Musik- og Kulturskoler fastholder og tiltrækker kun kvalificerede medarbejdere via attraktive stillinger. Derfor er opgaven med at nedbryde barrierer ikke noget, der alene påhviler musik- og kulturskoler. Det skal gå begge veje. Prissætningen er et eksempel. Den er en kommunalpolitisk prioritering og dermed et vilkår lagt ned over musikskolers virke.Samtidig skal vi passe på med at sætte hold- og soloundervisningen i skammekrogen. Ja, vi skal udvikle os, og ja, vi skal se undervisningstilbuddene gennem nutidens briller og afspejle, at også vi er en del af den udvikling, der alle dage har været, og som ikke stopper med os. Både hold- og soloundervisningen har for længst bevist deres værdi og kan sagtens trives sammen med en bredere tilbudsportefølje og opgaveløsning.

Hvad bider du mærke i i rapporten?

I forhold til selve rapporten siges der nogle meget fornuftige ting omkring den manglede sammenhængskraft og nødvendig nedbrydning af silotænkning både på kommunalt, regionalt og landsplan. Det er dog på ingen måde ny viden. Og så mener jeg, at vi heller ikke kommer uden om at tage de svære diskussioner om, hvornår man kan siges at besidde en kunstfaglighed, og om ordet kunstpædagogik overhovedet er en bæredygtig formulering.

Læs også:

Musikskoler griber entusiastisk regeringsudspil

Grib Engagementet

Fremtidens Kulturskole - et norsk udviklingsprojekt