Af Kim Boeskov, adjunkt, RMC

Hvordan får flere børn og unge adgang og lyst til deltagelse i kunstneriske aktiviteter?

Grib Engagementet er et kulturministerielt initiativ, der i løbet af 2021 og 2022 har givet en række musik- og kulturskoler mulighed for at udvikle nye praksisser. Formålet har været skabe adgang og styrke deltagelsen for de børn og unge, som normalt ikke deltager aktivt i kunstneriske aktiviteter. De kunstpædagogiske praksisser er som udgangspunkt udviklet i samarbejde med andre lokale aktører og institutioner, der arbejder med børn og unge. Samarbejdspartnerne for musik- og kulturskolerne har været institutioner som folkeskoler, daginstitutioner, specialskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsskoler, socialpædagogiske indsatser, biblioteker og andre typer af kulturinstitutioner. Alt i alt er der i Grib Engagementets modelforsøg blevet eksperimenteret med både nye formater og samarbejdskonstellationer i forsøg på at skabe relevante og engagerende tilbud til nye målgrupper. Grib Engagementet har også indeholdt et procesevalueringsspor, da hensigten med initiativet har været at opsamle erfaringerne fra de lokale modelforsøg og etablere et vidensgrundlag for den fremtidige udvikling af børn og unges kulturliv. Evalueringen har haft fokus på, hvad der virker, når man ønsker at skabe øget adgang og styrke børn og unges deltagelse i kunstneriske aktiviteter, og samtidig har modelforsøgene undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for at understøtte gode samarbejder på tværs af fagligheder og institutioner. I den samlede evalueringsrapport fra Grib Engagementet, der udkom i marts 2023, samles der op på de mange erfaringer, som er skabt rundt omkring i kommunerne. På baggrund af initiativet fremsættes der også en række anbefalinger til de aktører og institutioner, der arbejder med børn og unge, såvel som til kommunerne, staten og uddannelses- og forskningssektoren om, hvordan børn og unges kunstneriske deltagelsesmuligheder kan styrkes. Der er tale om et omfattende arbejde, der både giver detaljeret indsigt i de mekanismer, der regulerer forskellige målgruppers adgang og deltagelse i kunstneriske aktiviteter og samtidig forsøger at skabe et overblik over hele det økosystem, som understøtter børn og unges kulturliv. Læsere, der er interesserede i de specifikke detaljer knyttet til arbejdet med forskellige målgrupper eller de større linjer for udviklingen af børn og unges kulturliv, der optegnes på baggrund af Grib Engagementet, kan således med fordel give sig i kast med selve rapporten. I de følgende afsnit vil jeg fremhæve nogle af de vigtigste indsigter, der har betydning for udviklingen af musik- og kulturskolerne.

Adgang og deltagelse

Erfaringerne fra Grib Engagementet viser, at for at skabe adgang for de målgrupper, der ikke af sig selv opsøger musik- og kulturskolernes aktiviteter, er det nødvendigt at være til stede og synlige de steder, hvor børn og unge i forvejen opholder sig. Når kunstpædagoger fra musik- og kulturskolerne laver aktiviteter i skoler, fritidsinstitutioner og børn og unges nærområder, overvindes en af de centrale barrierer for adgang. Det er imidlertid ikke altid nok, at aktiviteterne placeres i børnenes nærhed; det styrker også adgangen til aktiviteterne, når de er synlige for potentielle deltagere, og når børnene og de unge kan prøve aktiviteterne af på en uforpligtende måde eller med forskellige grader af involvering. I flere modelforsøg har kunstpædagoger fra musik- og kulturskolen eksempelvis skabt aktiviteter i fritidsinstitutionernes fællesrum, så de børn, der opholder sig i institutionen, har kunnet se, hvad det vil sige at deltage i aktiviteterne, inden de selv har kastet sig ud i det. I mange modelforsøg har man også noteret sig vigtigheden af, at børnene og de unge kan deltage med forskellige grader af intensitet eller fra forskellige positioner, og at deltagerne kan trække sig lidt tilbage fra aktiviteter i perioder, hvis de har behov for det. Når man som kunstpædagog faciliterer kunstneriske aktiviteter for børn og unge, der ikke har stor erfaring med aktiviteten, eller som ikke allerede har udviklet motivation for at deltage, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man hele tiden kan give deltagerne mulighed for at være til stede i aktiviteterne på måder, som de selv finder meningsfulde, engagerende og trygge. En anden betydningsfuld faktor for adgang og deltagelse er det relationelle arbejde omkring aktiviteterne. Erfaringerne fra Grib Engagementet viser, at for mange børn og unge er de kunstneriske aktiviteter først og fremmest sociale aktiviteter. Det vil sige, at aktiviteterne opleves som meningsfulde og engagerende, fordi de giver mulighed for at udvikle gode relationer – både til andre deltagere og til de voksne, der faciliterer eller er involverede i aktiviteterne. Relationerne til deltagerne er vigtige, også fordi et godt kendskab til deltagerne giver kunstpædagogerne mulighed for at imødekomme deltagernes individuelle behov og forudsætninger for deltagelse. Samlet set peger indsigterne fra modelforsøgene på vigtigheden af, at de kunstneriske aktiviteter er baserede på udviklingen af fællesskaber, hvor børn og unge bliver en del af et miljø med både sociale og faglige anknytningspunkter. For musik- og kulturskolerne betyder disse erfaringer, at den institutionelle praksis i fremtiden med fordel kan udvides med mere fleksible formater, der finder sted i de kontekster, hvor børn og unge allerede opholder sig, og som kan formes efter de interesser og motivationer, som børn og unge har for at deltage, og som samtidig giver deltagerne mulighed for at blive en del af et fællesskab.

Samarbejde på tværs

Grib Engagementet har også peget på det store potentiale, der er forbundet til et øget samarbejde på tværs af eksempelvis musik- og kulturskoler og andre aktører og institutioner, der arbejder med børn og unge. Mange musik- og kulturskoler har i de seneste år udviklet nye samarbejdsrelationer i den lokale kontekst, og Grib Engagementet indskriver sig på denne måde i en igangværende udvikling. Erfaringerne fra projektet peger imidlertid på en række af de problematikker, der også er forbundet til samarbejdet på tværs. Det er ikke altid så simpelt at få forskellige arbejdskulturer, faglige identiteter og tilgange til at mødes, og der opstår let konflikter eller misforståelser i samarbejdet, når der ikke er skabt et fælles grundlag for arbejdet, eller når der ikke er tid og ressourcer til, at alle medarbejdere kan være ligeligt involverede. Erfaringerne fra Grib Engagementet viser, at for at samarbejdet på tværs kan bidrage til at skabe adgang og deltagelse for flere, er det nødvendigt, at der på tværs af institutioner opbygges fælles praksisser, som opleves meningsfulde og relevante af alle parter. En fælles praksis er et ligeværdigt og gensidigt samarbejde om en fælles opgave, som fremstår som vigtig og central i forhold til alle involverede parters arbejde med målgruppen. En fælles praksis skal give mulighed for udviklingen af gode samarbejdsrelationer mellem fagpersoner, hvor de forskellige faglige identiteter og tilgange anerkendes og værdsættes. Samarbejdet skal understøttes af en gennemtænkt struktur, der sikrer, at alle parter har mulighed for at være ligeværdigt involveret. Derudover har det vist sig at være vigtigt, at der er fokus på ledelsen af samarbejdet på tværs. Gode ledere sætter tydelige rammer for samarbejde og er involverede og nærværende for medarbejderne.

Et nyt grundlag for kulturskolevirksomhed i Danmark

Evalueringen af Grib Engagementet har også givet anledning til at analysere, hvordan de kommunale musik- og kulturskoler kan komme til at spille en endnu større rolle i understøttelsen af børn og unges kunstneriske deltagelse. Et af de centrale spørgsmål, rapporten stiller, er, hvorvidt det nuværende lovgrundlag for institutionen svarer til de aktuelle forventninger, som politikerne og interessenter har til musik- og kulturskolerne i forhold til at varetage alle børn og unges kulturelle rettigheder og skabe muligheder for, at flere kan blive aktive deltagere i det fælles kulturliv. På baggrund af projektet fremsættes derfor et forslag om en selvstændig kulturskolelov, der med udgangspunkt i et begreb om børn og unges kunstneriske medborgerskab udvider musik- og kulturskolens formål og opgave til at arbejde for alle børn og unges adgang, deltagelse og trivsel gennem en bred vifte af kunstneriske aktiviteter og samarbejder på tværs. Et nyt lovgrundlag for musik- og kulturskolerne vil også gøre det muligt for institutionen at indtage en nøglerolle som et lokalt ressourcecenter for kunstpædagogik. En sådan position indebærer, at musik- og kulturskolerne fungerer som et bindeled mellem forskellige kulturelle og pædagogiske aktører i den lokale kontekst og sætter ressourcer i spil i forhold til at understøtte det brede kulturarbejde i kommunen. Gennem udviklingen af stærke kunstpædagogiske miljøer kan musik- og kulturskolerne blive den afgørende lokale aktør, der skaber sammenhæng i børn og unges kulturliv. Det kræver, at de kunstpædagogiske miljøer er tilgængelige for alle børn og unge igennem de mange forskellige indgangsveje, der er placeret, hvor børn og unge allerede opholder sig. Samtidig bør disse miljøer indeholde en mængde forskellige læringsressourcer for de deltagere, der har lyst til at fordybe sig og udvikle deres kunstneriske, pædagogiske eller organisatoriske talenter.

Afslutning

Grib Engagementet har identificeret en række udviklingsmuligheder for musik- og kulturskolerne som en af de helt centrale aktører i forhold til at understøtte børn og unges kunstneriske deltagelse. En grundlæggende tese i evalueringsrapporten er imidlertid, at hvis der skal skabes en langtidsholdbar udvikling, der indfrier målet om, at flere børn og unge skal have adgang og lyst til deltagelse i kunstneriske aktiviteter, så er der brug for koordinerede tiltag på tværs af hele det økosystem, der danner ramme om børn og unges kulturliv. Ledere og medarbejdere fra musik- og kulturskolerne kan bidrage til at skubbe på denne udvikling ved at udvise nysgerrighed og gå-på-mod i udviklingen af nye praksisser og samarbejder på tværs, der kan understøtte, at børn og unge får adgang til kunstnerisk deltagelse og derved mulighed for at blive medskabere af vores fælles kulturliv. 

Læs også:

Grib engagementet rapport vil fremme kunstpædagogik