Kort før folketingsvalgets udskrivelse barslede kulturminister Marianne Jelved med sit udspil til en ny musikhandlingsplan. Kulturministeren har imidlertid ikke på forhånd sikret sig et bredt flertal for den fremlagte plan, som derfor i første omgang har status af et udspil, som efterfølgende kan blive ændret. I DMpF er vi langt fra begejstrede for den valgte fremgangsmåde. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt at føre blokpolitik om en musikhandlingsplan, der skal række fire år frem i tiden. De tre forudgående musikhandlingsplaner er da også blevet til på den måde, at den siddende kulturminister har forhandlet indholdet på plads med kulturordførere fra såvel regeringspartier som oppositionspartier. Herved har man opnået en bred politisk opbakning både til finansieringen og til den efterfølgende gennemførelse. Vores ønske er, at der i sidste ende bliver gennemført en musikhandlingsplan med bredest muligt flertal, så musikskolerne og resten af musiklivet ikke risikerer den lidet attråværdige rolle som kastebold mellem skiftende politiske flertal.
Generelt sætter udspillet til en ny handlingsplan positiv fokus på musikskolerne og bredden i musikundervisningen. Særlig løfterigt er forslaget om at nedsætte en tænketank, der blandt andet skal komme med bud på, hvordan musikskolerne kan komme bredere ud med deres tilbud. Med det rigtige kommissorium for tænketankens arbejde kan der lægges gode spor ud for de kommende års udvikling på musikskolerne. Marianne Jelved udspil indeholder således mange gode hensigter på musikskoleområdet, men ikke nye midler. Det sidste er meget skuffende og kan ikke undgå at vække undren i musikskoleverdenen. Ganske vist skal vi alle sammen være realistiske i forhold til samfundsøkonomien, men når regeringen for ganske nyligt har gennemført en folkeskolereform, som lægger op til, at musikskolerne skal indgå i et tæt samarbejde med folkeskolerne, og når man generelt ønsker at musikskolerne skal nå bredere ud til landets børn og unge, så skal der naturligvis følge penge med, hvis det hele reelt skal give mening.
Konkret afsættes der ganske vist en pulje på 5,8 mil. kr. pr. år i perioden, som er øremærket til projekter, der kan udvikle og fremme samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler. I sig selv et fornuftigt initiativ. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at pengene er fundet ved at sløjfe den hidtidige talentpulje, som musikskolerne kunne søge midler fra. Det er ikke godt nok. Samtidig forholder den foreliggende handlingsplan sig slet ikke til behovet for at efteruddanne de musikskolelærere, som man gerne vil inddrage i folkeskolens undervisning. Her er tale om et latent behov, som det netop er muligt at løfte i forbindelse med en musikhandlingsplan. Det ligger lige for og burde være en selvfølge som opfølgning på folkeskolereformens bestemmelser om et forpligtende samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Musikskolerne burde objektivt set stå øverst på den kulturpolitiske dagsorden, hvis reformens intentioner skal føres ud i livet.
DMpF arbejder til stadighed på at få skabt politisk forståelse for, at musikkonservatoriernes uddannelser skal udvikles og målrettes mod det arbejdsmarked, som de færdige kandidater skal ud på. Derfor hilser vi det velkomment, at udspillet til en nymusikhandlingsplan fokuserer på musikkonservatorierne, som skal gennemføre udviklings- og samarbejdsprojekter med centrale aktører i den institutionaliserede musikundervisning og arbejde målrettet på at udvikle kvaliteten og relevansen af de musikpædagogiske uddannelser. Et vigtigt initiativ, som trækker i den rigtige retning.
