Farverige digitale objekter svæver søgende - nærmest spekulativt - hen over skærme, som er koblet op med høretelefoner. Remote Futures står der på skiltet ved installationen med de fire nicher, hvori skærme og høretelefoner er tilgængelige for de besøgende på Designmuseum Danmark. Det digitale setup og tilhørende lydspor virker sært tillokkende.
[……] I started freelancing six years ago in 2024 when it became more and more common for companies to hire independent contractors and freelancers instead of full-time employees. [……] My average response time is 20 minutes. During the day I’m mostly answering within minutes, but at night it usually takes me some time to wake up. But lately I’m getting more sleep, because I bought this amazing alarm clock app. It uses AI to analyse incoming tasks based on how well they are paying and how much waking me up at that hour would impact my performance,” Daniel.
Remote Futures En installation som beskriver fremtidens arbejdsmarked på Designmuseum Danmarks udstilling The Future is Present. Det er et afgangsprojekt (2021) skabt af designstuderende Elena Cornelia Bauen og Lunia Anais D’Ambrosio fra Det Kongelige Akademi i et samarbejde med Global Futures Design Studio Bespoke og Designmuseum Danmark. Remote Futures formål er at sætte fokus på, hvordan fjernarbejde vil påvirke vores arbejdsliv og sociale muligheder i fremtiden. Se mere her. |
Lydsporet i de sorte høretelefoner på installationsværket Remote Futures - en del af Designmuseum Danmarks udstillingen The Future is Present - sender den besøgende afsted til fremtidens globale arbejdsmarked: Europa anno 2030. En fremtid, hvor fagfolk sælger deres ydelser virtuelt via digitale platforme og udfører jobbet som fjernarbejde - remote - som vi oplevede det under coronanedlukningerne i 2020 og 2021. Det er ikke kun adskillelsen af privat- og arbejdsadressen, som er forsvundet. I fremtiden hører grænsen mellem arbejdstid og fritid også fortiden til. Freelancere eller iPros (independent Professionals) arbejder 24-7 for at få del i de opgaver, som platformsvirksomhederne falbyder. Fastansættelse er en saga blot, præcis som de nuværende overenskomsters sikkerhedsnet med pension og løn, også når man bliver syg. Fremtidsscenariet i Remote Futures er ikke helt urealistisk, mener Pernille Stockmarr, museumsinspektør og forskningssansvarlig ved Designmuseum Danmark. ”Vi oplever det allerede på flere fagområder,” siger hun til fagbladet. Pernille Stockmarr har kurateret udstillingen The Future is Present, hvis hovedformål er at skabe reflektion hos de besøgende ved at stille spørgsmål til, hvilken fremtid vi ønsker - hvordan vi anvender og påvirkes af de mange nye arbejdsformer fx AI (Artificial Intelligence) og digitale platforme. ”Når vi skal omstille os til en mere bæredygtig fremtid, skal vi huske at medtænke menneskers arbejds- og levevilkår,” mener hun. Remote Futures sætter fokus på, hvordan de arbejdsforhold, som vi organiserer os under, får betydning for både vores arbejdsliv og sociale liv. Lydsporet med de fire scenarier, hvor fire fiktive personer fortæller om deres hverdag med digitalt platformsarbejde, giver den besøgende et unikt indblik i de fremtidige muligheder:
[……] Even though I work from my little bedroom, I don’t want to complain – we have a beautiful virtual office. [……] However, at times the lack of real facial expression and body language makes me feel a bit like a robot and not like a human with emotions and feelings. No one ever recognizes when I’m having a bad day and could need someone to talk to,” Anne. .(vektor)
Platformarbejde En ansættelsesform, hvor organisationer eller enkeltpersoner bruger en online platform til at få adgang til andre organisationer eller enkeltpersoner for at løse specifikke problemer eller levere specifikke tjenester mod betaling. Der er tre parter involveret. Onlineplatformen, arbejderen og klienten og tjenester leveres på efterspørgsel. Kilde: Eurofound – Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår Tjek også infografik om platformsarbejde her |
Designmuseets fokus på teknologisk udvikling i Remote Futures er velvalgt, da udvikling er global og foregår i et accelererende tempo. EU-lovgivningen, for slet ikke at tale om de enkelte lande, har pt. svært ved at følge med og dæmme op for alle de forskellige udfordringer, som ny teknologi også medfører. På den ene side giver teknologien os grønne løsninger, som kan medvirke til at afhjælpe klimakrisen eller gøre vores hverdag mere bekvem. På den anden side udnytter platformsvirksomheder ny teknologi til forretningsmodeller, som skaber jobs, hvoraf mange er underlagt usikre og kritisable arbejdsvilkår – prekære jobs er fagtermen. På europæisk plan følges udviklingen omkring platformsøkonomien tæt. Den Europæiske Union har fremsat flere direktivforslag på baggrund af den eksplosive vækst i antallet af arbejdere tilknyttet platforme. Europa-Kommissionen anslår, at indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 udgjorde 14 mia. euro - en femdobling i perioden 2016-2020. I EU skønnes det, at der pt. er 28 millioner platformsarbejdere, og det tal, forventer EU-Kommissionen, vil stige til 43 mio. frem mod 2025. En af udfordringerne er, at platforme ofte klassificerer deres platformsarbejdere som selvstændige. I de fleste retssystemer i Europa betyder det, at man ikke har nogen eller kun begrænset adgang til arbejdstagerbeskyttelse såsom ret til kollektive overenskomster, sikre og sunde arbejdsforhold og sociale sikringsordninger. Desuden er: ”Arbejdet og indtægterne ofte uforudsigelige og bestemt af algoritmer, som arbejdstagerne ingen indflydelse har på,” fastslår EU-Kommissionen.
Tilbage på Designmuseum Danmark fortæller museumsinspektør Pernille Stockmarr om sin egen oplevelse med platformsøkonomien. ”Det er noget, vi forældre snakker en del om,” siger hun i slutningen af interviewet. Skolen, hendes børn går på, har valgt at udlicitere dele af musikundervisningen til ekstern organiseret virksomhed, der som platform kommunikere digitalt. ”Der er efterfølgende kommet hyppige lærerskift, som skader kontinuiteten i undervisningen, ud over at udliciteringen mindsker sammenhængskraften til skolen,” fortæller hun. Pernille Stockmarr mener, at det bliver uklart, hvem der har ansvaret for musikfaget, når der sker en ansvarsforskydning fra den fysiske skole til et eksternt digitalt, platformsorganiseret firma. Flere platformsfirmaer, som opererer på musikområdet i Danmark, stiller fx ikke specifikke krav til underviserne om instrumentalfaglig- eller musikpædagogisk uddannelse. Dette, kombineret med at digitale platformsvirksomheder i sagens natur ikke er i stand til at kontrollere alt, hvad der foregår i deres online-univers, gør det usikkert, hvilken faglig kvalitet platforme reelt leverer. ”Det er min oplevelse med musikundervisning via en platform, at man betaler mere og får mindre kvalitet,” siger Pernille Stockmarr.
Når platforme er arbejdsgivere Platformen fastsætter aflønningsniveauet eller fastlægger øvre grænser herfor. Platformen overvåger arbejdets udførelse ad elektronisk vej. Platformen begrænser friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere. Platformen fastsætter specifikke regler med hensyn til udseende og adfærd over for modtageren af tjenesten eller udførelse af arbejdet. Platformen begrænser muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredjemand. Kilde: EU-direktivforslag om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, december 2021. Læs også EU-regler om platformsarbejde |
Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen
Flere EU-direktiver har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for de op mod fem mio. platformsarbejdere, som EU-Kommissionen pt. vurderer til at være ”falske” selvstændige. Et af disse, Direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (EU) 2019/1152, blev vedtaget af EU-Kommissionen i 2019. "I en situation, hvor digitale arbejdsplatforme skaber stadig flere job, er vi nødt til at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, der får deres indkomst fra et sådant arbejde. Vores forslag til direktiv vil hjælpe falske selvstændige, der arbejder for platforme, med at fastlægge deres beskæftigelsesstatus korrekt og nyde alle de sociale rettigheder, der følger med," skriver næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager.
Arbejdstagerrettigheder At blive klassificeret som arbejdstager betyder, at platformsarbejderen skal have adgang til: Garanteret hviletid og betalt ferie Som minimum den nationale mindsteløn (hvor en sådan findes) Sikre og sunde arbejdsforhold Støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom og sundhedspleje Forældreorlov Pensionsrettigheder Ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme Kilde: Direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (2021/0414) |
I et andet EU-direktivforslag, Direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, opstilles en række kontrolkriterier for fastlæggelse af arbejdsgiveransvaret. Opfylder en platform mindst to af kriterierne, antages platformen for at være arbejdsgiver i juridisk forstand. De personer, der arbejder via platformen, vil derfor kunne nyde de arbejdstager- og sociale rettigheder, der følger med en status som arbejdstager. ”For dem, der omklassificeres (fra selvstændige) til arbejdstagere, indebærer det retten til mindsteløn (hvor en sådan findes), kollektiv forhandling, regler for arbejdstid [m.fl. se faktaboks] og sygedagpenge,” lyder det fra EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd.
På Designmuseum Danmark oplyser de digitale skærme ufortrødent mørket for de besøgende i Remote Futures scenarie-nischer, mens lydsporet undersøger, hvad der vil kendetegne fremtidens arbejdsformer og det sociale liv. Hvordan ser faguddannedes kamp for ordentlige arbejdsbetingelser fx ud i fremtiden?
[……] A colleague just sent me a link to join this secret encrypted messaging channel the other day. We started talking about the stuff we don’t like at work, and someone mentioned these guys at this other company that organised a virtual strike,” Anne.
At arbejde remote, uden et overenskomstbaseret sikkerhedsnet, kan for nogle virke økonomisk og socialt utrygt. For andre kan det opleves som et vilkår, de må affinde sig med for at få arbejde inden for deres fagområde. Atter andre ser platformsøkonomien som en mulighed for hurtige jobs. Flere er dog blevet opmærksomme på vigtigheden af, at der etableres et sikkerhedsnet med pension, løn under sygdom etc. under jobs i den voksende platformsøkonomi. Den bekymring har den fiktive freelancer Jane fra Remote Futures:
[……] I was very worried that this development would lead to more competition, precarity and poorer payment. However, all the huge debates around this topic finally led to a lot of positive changes to the legal and regulatory situation. Now, whenever someone hires a freelancer there is a certain percentage of the job budget that goes towards the freelance social security fund. In this way, even job platforms have to pay some money towards health and unemployment insurance and retirement plans,” Jane.
Uanset hvor man placerer sig i et kontinuum mellem yderpunkterne utopi og dystopi, sætter fremtidsscenariet Remote Futures tanker i gang. Gradvist som lydsporet afspilles, opstår der en dybere forståelse for menneskers behov for hensigtsmæssige arbejdsformer og sikre løn- og ansættelsesvilkår. Fravær af social kontakt, døgnarbejde uden restitution, ringe og usikker indkomst er blot nogle af de konsekvenser, som efter museumsbesøget fremstår skræmmende realistiske. Ser man sig omkring, findes flere velkendte jobs som fx chauffør, håndværker, musikunderviser allerede i prekariseret form på forskellige digitale platforme i ubønhørlig konkurrence med de sikre overenskomstdækkede udgaver af selvsamme fag. Remote Futures tilbyder ingen nemme løsninger eller entydige svar på spørgsmålet om, hvordan vi i fremtiden kan sikre en fornuftig og bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. I stedet gives bolden op til den besøgende selv: Skal vi som samfund acceptere platformenes ringe arbejds- og ansættelsesvilkår, og er det realistisk, at en folkelig bevægelse vil tvinge platformsvirksomheder til at etablere overenskomster med pension og løn under sygdom? Vil platformsarbejdere strejke kollektivt mod de uanstændige vilkår, eller bliver det som nu et individuelt ansvar? Evner vores nationale lovgivere at skabe en fremtid, hvor også platformsvirksomheder tager arbejdsgiveransvar for den mennesklige ressource, som de profiterer af, eller er det mere hensigtsmæssigt at placere dette lovgivningsarbejde for grænseoverskridende platformsøkonomi i EU-regi etc.
Prekariatet er termen for en ny klasse af mennesker, som lever under stor jobusikkerhed. De er ansat i skiftende, løse jobs med et usikkert og udsat arbejdsliv i periferien af arbejdsmarkedet, hvor de typisk ikke har mulighed for at spare op til pension eller få løn under sygdom og lignende. Udtrykket Prekariatet tilskrives den britiske sociolog Guy Standing og findes fx i Standings bog: Prekariatet – den farlige nye klasse |
Læs også:
Musiklærere blev presset til platformsarbejde
Ny overenskomst er et kapløb mod bunden
Hør hvad trompetist og musiklærer Klaus Bjørn Olsen oplevede:
Hør hvad musikskoleleder Gitte Grarup mener om de usikre jobs: